Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Thomas Mann. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
Thomas Mann.
Og den, der ikke kender denne Længsel efter det harmløse,
det enfoldige, det levende, mangler endnu meget i at være
Kunstner. «Men det er meningslöst at elske Livet og dog
med alle Kunstgreb bestræbe sig for at trække det over paa
sin Side. Kunstens Rige tager til, og Sundhed og Uskyld
tager af paa Jorden.»
Saa dybt graver han Kløften mellem Kunst og Liv, saa
skarpt føler han Modsætningen, men i den «Ydmyghedens
Tanke», der lader ham bøje sig for alt det, han efter sine
Naturanlæg føler sig i Modsætning til, frelses hans Kunst.
Han alene af en hel Hærskare af Skønhedsdyrkere og Ord
fanatikere, han er beslægtet med, hæver sig op til den store
Kunst. «Er noget i Stand til fra Litterat at gøre mig til
Digter», siger Tonio Kroger, «saa er det min Borgerkærlighed
til det menneskelige, det levende, det sædvanlige», og han
slutter sit Brev, der er dateret heroppe fra Hamlets Føde
land, fra J. P. Jacobsens Fødeland, fra de Tusinde smaa og
fine Sjælesmageres klassiske Land, fra Tvivlens og Nuancernes
Folk, fra det yderste Punkt af Sønderdeling og Opløsning i
Stemninger og Fornemmelser, hvortil Tiden er naaet, med
følgende profetiske Ord: «Hvad jeg har fuldbragt er intet, ikke
meget, saa godt som intet. Jeg vil gøre noget, der er bedre,
Lisaweta, det lover jeg ... Jeg ser ind i en ufødt Verden, til
hvilken der endnu blot er de vage Omrids, en Verden, der
vil ordnes og dannes, jeg ser ind i en vrimlende Skyggeverden
af menneskelige Skikkelser, der kalder paa mig, for at jeg
skal betvinge og forløse dem, tragiske, latterlige og nogle, der
er begge Dele.»
Det Værk, han profeterer i disse Ord, forelaa allerede,
da det offentliggjordes, det var Romanen «Buddenbrooks»,
en af Tidens faa betydelige Bøger.
Hvad fortælles der da i denne mærkelige Bog? I første
Plan en Familiehistorie om en Købmandsslægt, som vi følger
fra dens Kulmination til dens Fald gennem flere Slægtled.
Vi træder indenfor dens Omraade netop i det Øjeblik, da den
ved et Selskab fejrer Indffytningen i et nyt Hus Anno 1835.
Til Stede er det ældste Slægtled : Johan Buddenbrook,
Forretningens Chef, og hans Hustru, Madame Antoinette, deres
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
