Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Thomas Mann. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nielsen.
er Fortællingen om, hvorledes Viljen til Lykken holder den
dødssyge Mand oppe lige til det Øjeblik, hvor han har naaet
sit Maal; den fjerde «Enttäuschung», der minder om Söder
berg, er en skuffet Mands Enetale, en Mand, hvem Illusionen
og Drømmene har givet Afsmag for Virkeligheden; «Der Ba
jazzo» _ vel den betydeligste i Bogen - - er en psykologisk
Studie over et følsomt, usikkert Menneske, en Førsteskitse til
Træk hos Thomas Buddenbrook og hans Broder Christian.
Og tilsidst en Studie over et forhungret, patologisk Følelsesliv,
som ganske vist ikke i samme sobre og fine Sprog
kunde være skrevet af Karin Michaélis.
Den følgende Samling, «Tristan», er udkommet efter Ro
manen, men kun for en Del ganske vist den vigtigste Del:
Titelnovellen og «Tonio Kroger» skrevet efter denne. Af
den æstetiske Højkultur, hvorom de foregaaende Noveller
bærer Vidnesbyrd, er der ved at arbejde sig en særegen Stil
frem og en staalhaard Ironi. Han har i disse Noveller, der
ligger udenom Mesterværket, arbejdet sig en Klasse op i Tidens
Skole, men endnu ikke forladt den.
Man mindes i Skildringen af den sygeligt fede, forelskede
Referendar («Lauschen»), der bliver underkuet af sin Hustru,
d’Annunzios Skildring af Giovanni Episcopo eller den rus
siske Litteraturs patologiske Studier; i «Klædeskabet» er det
en Hoffmansthals bevidst udarbejdede Stilisering, man kom
mer til at tænke paa; «Vejen til Kirkegaarden» vil man maa
ske hos Tscheckoff tinde Sidestykke til; rundt om i Ironien,
i det haarde, faste Greb, i den Understrøm af Had mod Fan
tasien, der gaar gennem disse Fortællinger vil man mindes
Pontoppidan.
Det skal ikke betyde, at han er paavirket af alle disse
Forfattere som han maaske ikke har kendt men at han
helt og holdent er et Barn af den Tidsaand, for hvilken de
er Udtryk.
Med størst Renhed og Styrke bryder Tonen gennem i
de to sidste Fortællinger: «Gladius Dei» og «Tonio Kroger».
Den første fortæller med dobbeltbundet Spot om Fanatikeren,
Asketen, der en Dag træder ind i den store Kunsthandel i
Miinchen og forlanger, at de skal tåge et yppigt, fristende
Madonnabillede bort fra Vinduet. Han aabner her en Dis-
554
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
