Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Arup Seip: Litt om Ibsen og Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Didrik Arup Seip.
Litt om Ibsen og Wergeland.
o. s. v.» bad Gjessing Wergeland «for de 70 Fortolkeres Skyld»
at forklare hvorfor han er blit nævnt i farcen. Han kan seiv
ikke forståa grunden til det. Netop uttrykket «for de 70 For
tolkeres Skyld» citerer Lassen; og her har Ibsen set det.
Men hvem er saa de «hundred og treds»? Dette uttryk
er sikkert myntet paa alle dem som skrev om «Brand», som
kom ut aaret i forveien. Ordene om fortolkerne staar jo i
spidsen av daarekiste-scenen. Og baade i den og i scenen i
forveien gir han et hip til et par av dem som hadde skrevet
kritik over «Brand» (Vinje, Lieblein). Med de «hundred og
treds» har han bare ment den store sværm av indlæg og
fortolkninger av «Brand» som kom i aviserne, mest i «Aften
bladet» og «Morgenbladet» i 1866. Disse fortolkninger var
mange gånger slik at Ibsen hadde fuld ret til at placere
fortolkerne i daarekisten 1. Med selve Begriffenfeldt kan
vel mulig Ibsen ha tænkt paa Monrad som skrev lange for
tolkninger av «Brand» i «Morgenbladet» 1866.
Endda Ibsen følte sig frastøtt av meget hos Wergeland,
har han likevel tat op mange ting fra ham netop i sin satire
over samtiden. Ofte har det bare været let indkastede mo
tiver hos Wergeland som er blit ledemotiv hos Ibsen («Intet
eller alt»); men han har ogsaa set at det var ikke bare fraser
og store ord med Wergeland, men at hans liv og digtning
var et arbeide for «sandhet, frihet og kjærlighet». Og det er
vel ikke urimelig at det netop var en systematisk læsning
av Wergelands skrifter som fik Ibsen til at ta ut av sin
«Brand» motivet om 17de mai-taleren med de store fraser.
Wergeland var for stor til at bruke slik.
1 Et eksempel paa fortolkninger maa jeg faa gi. Under merket L. T.
(o: O. T. Krohg) stod der i «Morgenbladet» 1866 nr. 299 «Bemærkninger om
Ibsens «Brand» fra det christelige Standpunkt». Han citerer Agnes’s svar til
Ejnar: «Her er tre ombord» og indrømmer at den tredje kan være Gud. Saa
lægger han til: «Men da er dette et meget usædvanligt Udtryk; thi man kan
nok sige, at man har Gud med sig og i sig og over sig, uden at han forøger
Antallet af de Tilstedeværende; men at have ham ombord, saaledes at hans
Følgeskab forøger Tallet fra tre til fire, eller fra to til tre, er ialfald en sjelden
poetisk Frihed. Men Agnes’s Mening kan og være at hun er frugtsommelig,
at hun har to Liv at sørge for istedetfor et.» Men da blir «den af Brand saa
høitelskede Alf ikke hans Barn, og han har da ved at tåge Agnes til Hustru
begaaet en Synd mod de kanoniske Regler, hvorfor han burde afsættes som
Prest istedetfor at hædres med en Ridderorden».
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
