- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtyvende aargang. 1913 /
574

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Arup Seip: Litt om Ibsen og Wergeland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«ei Satire skabtes, om ei Satyr
den er nylig forøget med hundred og treds.»
Didrik Arup Seip.
«at digte det er at holde dommedag over sig seiv.» Werge
land sier:
seiv havde Snev af hveren Last, han skildrer.
Hvor kan han stige ned i Gjerrigs Hjerte,
om ei det døde Sølv ham fryded seiv?»
I Wergelands «Vinægers Fjeldeventyr» (1841) er der en
daarekiste-scene; der optræder Blasenfeldt med en papirkrans
om hodet. I daarekiste-scenen i «Peer Gynt» kommer Begriffen
feldt med en straakrans i haanden og kroner Peer. Meget av
dette kunde man si var tilfældigheter. Men der er i alle fald én
ting som sikkert synes at vise at Ibsen brukte 6te bind av
Wergelands samlede skrifter da han skrev «Peer Gynt».
I «Peer Gynt» sier direktør Begriffenfeldt om «de lær
des klub» :
«Her vil De linde dem, rub og stub:
de halvfjerdsinstyve fortolkeres kreds;
W. and C. Archer har forklaret dette saa i sin oversæt
telse av «Peer Gynt»: «This is understood to refer to the
authors of the Greek version of the Old Testament as the
Septuagint. We are unable to account for the hundred and
sixty recruits to their company.» H. Eitrem har behandlet
spørsmaalet i «Samtiden», 1906, side 596. Han spør om det
kanske er «et eller andet nystiftet videnskabsselskab som her
er pegt fingre ad». Og han tinder indfaldet litet «vellykket»,
da der maa være «en vis resonnans for at en morsomhed
skal være morsom».
Efter min mening er ikke indfaldet saa uforstaaelig endda.
Jeg tror W. and C. Archer har ret i at uttrykket egentlig
sigter til oversætterne av Septuaginta. Men det er ikke Ibsen
som har brukt dette uttryk for første gang. Han har det
visselig fra sit studium av Wergeland.
I Henrik Wergelands samlede skrifter, sjette bind, side
133, er der en note av ntgiveren (Hartv. Lassen) om et indlæg
av M. Dahl Gjessing i «Nyeste Skilderie af Christiania og
Stockholm» for 24de august 1829.
I «Phantasmer» (side 37) hadde Wergeland git Gjessing
en finte for hans forfatterskap. I sit indlæg i «Nyeste Skilderie
o.s. v. (S. Skr. VI, 189).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1913/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free