Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reidar Mjøen: Opera og konsertsal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reidar Mjøen.
Puccini bygger jo i sine veristiske operaer hovedsagelig paa
rigtig og karakteristisk deklamation, paa sangreplikken og
dens nuancerte sjælfuldhet; men fru Eides begavelse gaar
avgjort i rent lyrisk retning, og stemmen er desuten ikke
særlig modulationsrik. Disse mangler og fortrin præger nu
ogsaa hendes Violetta. Saa let og behagfuldt som hun fører
sin stemme i partiet, saa fuld av ynde og saa let i karak
teristikken paa tragediens avgjørende punkter er ogsaa den
kvindeskikkelse, hun viser os.
En fransk sangerinde, Madame Edith de Lys, optraadte
i vinter paa samme teater i samme rolle, efteråt hun først
hadde utført Butterfly paa Nationalteatret. Ved siden av
Forsell i sin tid som Don Juan, Herold som José, fru Jung
stedt som Carmen o. a. er dette vel det interessanteste
fremmede gjestespil vor by har set. Fru de Lys hører jo
som musikdramatisk kunstner til tidens mere betydelige. Det
efterstræbte og saa vanskelige ideal for al operakunst, sam
mensmeltningen til en helhet av ord, tone og situation, var
her naadd en høiere grad av virkeliggjørelse end man ret
ofte oplever at se det. Av Butterfly især skapte hun en
skikkelse man ikke saa snart glemmer. En let og dristig
stiliseret plastik stillet det flagrende og sommerfuglagtige ved
skikkelsen i relief. Dertil en dialogisering, en sætningskunst,
saa slaaende sand og overbevisende, at den ofte lot tilhørerne
glemme, at Butterfly synger, man syntes at høre replikkerne
udført, jublet eller hulket, av en talestemme, en merkelig
skjøn talestemme, for stemmen var allikevel det bedste
hos denne kunstnerinde, saa bløt og fuld, og navnlig saa
modulationsrik, at den syntes at raade over alle klang
kvaliteter, fra dyp, mørk alt til den tyndeste lyse sopran,
skiftende i uttrykket med hver ny stemning. I Tosca’s og
Violettas roller illuderte hun ikke saa godt, skjønt begge
ydelser var fremragende kunst. Hendes sterke bruk av gestus
virket litt maniereret. Disse to operaer blev i det hele tat
ypperlig leveret paa Centralteatret. Teatret eier to udmerkede
kræfter i sangerne Harald Steen og Jacob En dre ga ard.
Naar den sidste nu agter at forlate denne scene, tør savnet
av ham her bli følelig.
Av de Butterfly’er jeg har set herhjemme og i utlandet,
vet jeg for min del kun én, som kan stilles ved siden av
578
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
