Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reidar Mjøen: Opera og konsertsal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opera og konsertsal.
Madame de Lys i indtrængende fremstilling av denne rolles
sanglige og dramatiske karaktereiendommeligheter: fru Cally
Monrad. Det gjælder hendes andet gjestespil i operaen,
paa Nationalteatret, efteråt hun en tid hadde virket ved Opern
haus i Berlin og yderligere faat sin kunst utdypet og beriket
i Mucks, Strauss’s og Max Reinhardts by. Fru Monrads
Cho-cho-san vil i en operagjængers erindring staa øverst
paa listen over de norske musikdramatiske præstationer,
som synes ham de betydeligste. Man kjender fra konsert
salen Cally Monrads mesterlige fraseringskunst med dens
förening av like dele musikalsk og psykologisk forstaaelse, og
den naadde kanske et høidepunkt i Butterfly. Hvor varsomt
og intenst, hvor personlig tegnet hun ikke den lille kvindes
skikkelse og skjæbne, med en avstemthet saa fin og sikker i
spil og sang, i diktion og plastik, som det i det hete tat er sjel
den at se og høre paa nogen operascene.
Nationalteatret tok iforfjor et stort løft med sin Lohen
grin-opførelse og skal til nyaaret ivei med en værdig opgave
i D’Alberts opera «Tiefland», og saa faar man betragte Bar
beren som en noget makelig pust i bakken mellem slagene.
Tiefland skal med paa spillelisten til sommeren ved siden av
et par enaktere av Schjelderup. Det er Gerhard Schjelderup,
som skal repræsentere norsk dramatisk musik i jubilæums
aaret!! Men Sinding, Christian Sinding, hvor blir hans
opera av, struttende av norrøn pomp! Den er jo færdig
for længe siden. Norsk operadigtning er just ingen fyldig
literatur, men allikevel skal man søke i den med lys og lygte
for at tinde en musik som er mindre norsk end Gerhard
Schjelderups.
Hvad Lohengrin angaar, saa led jo dette stykke av store
svakheter i den sceniske del av fremførelsen. For første gang
i sin operas annaler stod teatret her overfor et virkelig strengt
stilkrav, og det faldt igjennem i prøven, men stykket var
en betydelig sukces i musikalsk henseende. Av publikum
blev Lohengrin omfattet med enorm interesse. Som bekjendt
tæller det samme publikum adskillige mennesker, som av
mer eller mindre agtværdige grunde er motstandere av
operakunst. Det ligger kanske ingen større betydning i det,
men jeg traf i operaens første maaneder gang etter gang
repræsentanter for denne smaksretning, som erklærte sig om-
579
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
