Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reidar Mjøen: Opera og konsertsal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reidar Mjøen.
vendte efter at ha set Lohengrin. Allikevel kan man høre
fagfolk fremholde, at veien til at gjøre Wagner elsket og for
staaet hos vort publikum maa gaa gjennem den klassiske
opera. Det stik motsatte er tilfældet! Talende tal er her
ogsaa Lohengrins ca. 30 opførelser mot Barberen 18.
Ingen av de to udmerkede danske sangere, som gjestet
i stykket, var gode Lohengrin-fremstillere. Herold mangler
skikkelsen for Lohengrin, han gav ham desuten paa en alt
for skuespillende maate, med en livlighet og letrørthet, lik
en i svaneridderens rustning formummet Don José. Enkel
ro og høihet er rollens uundværligste illusionsmiddel, og
Peter Cornelius faldt ogsaa igjennem i dens sceniske del.
Det var en yderst mondæn Lohengrin, han viste os, høflig
og forekommende til alle sider, overfor Elsa mer en galant
balkavaler end en streng, gudsendt redningsmand. Da naadde
Hagman meget høiere i illusion. Av disse tre Lohengriner
var Carl Hagman fra spillets side den stilfuldeste.
En sanglig som scenisk like heldig og wagnerstemt præ
station var som bekjendt Borghild Langaards Elsa. Den
noget tunge, men statelige skikkelse stod akkurat saa godt
til rollens rolige plastik som den lyse, vakre og vellydsbug
nende stemme til det sangbare og lyriske parti. Fru Lan
gaard er for tiden det store navn i vor sangkunst, publikums
erklærte yndling, ogsaa i konsertsalen. Det høres kanske
kjettersk, ja oprørsk, men jeg skrifter med beraadd hu, at Borg
hild Langaard ikke gjør noget indtryk paa mig i konsertsalen.
I konsertsalen har klaverfaget stadig overtaket over sang
faget, omend et knebent. Langt efter kommer violinen, mens
ensemblemusikken, kor, orkester, har tat et sterkt opsving i
den senere tid. Konsertmængden viser i det hele tat sterk øk
ning aar om andet. Fra omtrent 50 konserter for 15—20
aar siden er den steget til ca. 100 ide senere sæsonger. Sam
menlignet med Berlins er jo denne tilvirkning av musik
naturligvis fuldkommen landsbymæssig, dér monstrer de sine
16—1700 konserter om aaret. Av dette antal skal det være
omtrent 10—15 pet., som lønner sig for konsertgiverne. Stort
bedre er det vel heller ikke hos os. Her som i anden
merkantilisme er det mellemmændene, byraaerne, som tar
ind fortjenesten. I Berlin skal der være dannet en förening
Saa underfundig en kunstart er romansen.
580
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
