Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ibsens «Peer Gynt»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sc «Festskrift til professor Sophus Bugge».
Ibsens «Peer G3rnt».
rikeren, den ensidig dømmende og fordømmende tugtemester,
generaliserer og klassificerer, mens digteren individualiserer.
Til alle de generelle dommes klasse- og kastebundne kom
mer digteren som en befrier. Han utvisker brændemerket,
klassemerket, av deres pande. Han viser, at et konkret væsen,
et levende menneske er altfor sammensat til at kunne inde
stænges i nogen enkelt rubrik eller klasse: skjøge, forbryder,
poltron. Digtekunsten harasylret, som de gamle templer og kir
ker. Den redder samfundets stedbarn ind under den varme
og lysfyldte hvælving av det individualiserende syn. Saa hadde
den unge Bjørnstjerne Bjørnson gjort med de typer fra norsk
bondeliv, som samtidens folkelivsforskere hadde belyst med
væsentlig generelle domme, de drikfældige og usedelige,
fædre og mødre til uegte barn. Især den ugifte mor blev
av den unge Bjørnson løftet op i hans digtning som til et fred
lyst sted og betragtet med en søns kjærlige øine, Arnes og
Sigurd Slembes. Noget lignende var det Henrik Ibsen
gjorde med poltronen (i Brand), og med selve undladel
sessynderen og eventyrdrømmeren Peer Gynt, hvis jeg ikke
tar storlig feil.
Hvad vi sikkert vet om omslaget i Ibsens stemning over
for poltroneiv denne kundskap laaner os en nøkkel til en,
som jeg tror høist sandsynlig, forklaring av utformningen av
Peer Gynt. Det er dette, jeg nu gaar over til at vise.
At Henrik Ibsens største mesterverk er bygget op paa et
høit fotstykke av forarbeider, det er et faktum, jeg her alene
ilygtig kan berøre. Man kunde anskueliggjøre saken ved at
stille Ibsens «Peer Gynt» ovenpaa en pyramide av andre
bøker, fra Dantes «Divina Gom media» til Paludan Mullers
«Adam Homo», H. C. Andersens eventyr, Johan Ludvig Hei
bergs «En sjæl efter døden», Asbjørnsens «Huldreeventyr» og
Bjørnsons fortællinger og (muligens) «Halte-Hulda», Schacks
«Fantasterne», Goethes «Faust» og endnu flere verker. Vor
hittil vel betydeligste literaturhistoriske motiv-forsker, over
lærer P. Stavnem, er den som hittil har ydet det vigtigste
bidrag til belysning av det poesi-stof, Ibsen har underlagt sig
og tilgodegiort i det mægtige verk om «Peer Gynt» 1.
597
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
