Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. II. Fredrik Stang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politikere.
efterhvert aa utfolde sig. Stang blev en dygtig juridisk
student og avsluttet med rent laud ved juridicum.
Det gjælder i det hele tat Fredrik Stang at han har
utviklet sig sent, men sikkert. Og uavbrutt. Han laa længe
efter sine jevnaldrende. Men han fortsatte med aa utvikle
sig citer at de fleste av hans kuld hadde sluttet med det.
Det er næsten det almindelige blandt mænd, at de paa et
visst punkt slaar sig tilfreds med den utvikling de indtil da
har naadd, og omgir sig med et ugjennemtrængelig panser
av uforgripelige meninger. Siden er de som aandsfaktorer
aa regne for konstanter, hvad der naturligvis har sine
fordele. Stang har aldrig naadd dette punkt. Han har
aldrig indkapslet sig. Han har heller ikke gaat slik op i aa
forbedre andre at han har glemt aa forbedre sig seiv. Han
er altid like mottagelig, aapen og paavirkelig. Han er lyd
hør. Deri ligger baade hans begavelse og hans begrænsning.
Hans begavelse er assimilationsevne, en aldrig svigtende
evne til aa opta nye indtryk, nye idéer, nyt tankestof og
smelte det alt sammen ind i sin egen personlighet.
Hans begrænsning ligger i den mangel paa subjektivitet,
som gjerne kommer til aa særpræge en slik mand i hans
offentlige færd. Blandt begavede folk vil de sterkt subjektive
naturer gjerne være aa finde mellem dem, som har oplevet
et pludselig gjennembrud, en uventet eruption av genialitet
i sit eget indre. For den derimot som har valgt sit stand
punkt efter en lang, bevisst prøvelse, ligger det nær aa se
litt mere objektivt paa tingene. Og vet man, at ens opfat
ning idag ikke er den første man har og kanske heller ikke
blir den sidste, da er det ikke let aa sætte alt ind paa aa
tvinge netop denne opfatning frem.
En langsom utvikling kan være av to slags: en avslip
nings- eller utskillingsproces og en fyldingsproces. Den kan
gaa ut paa rent mekanisk aa slipe av oprindelige kanter og
utvekster. Eller mere indgripende og kemisk aa skille slag
gerne ut av personligheten og smelte det uegte metal væk.
Men den kan ogsaa beståa i rent organisk aa gi de oprinde
lige former større indhold, mere livsfylde. Stängs utvikling
har næsten været en type paa den sidste slags. I hans
personlighet har der ikke været noget aa fjerne, men meget
aa fylde ut.
615
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
