Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Thomas Mann. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nielsen.
Med frejdigt Mod gennemlever hun enhver Oplevelse,
ryster den af sig og gaar over til den næste. Hun tænker
sig intet paa Forhaand og grubler ikke bagefter. «Glemme»,
siger hun med naiv Ukendskab til sig seiv, da man skiller
hende fra Schwartzkopf, «er det da en Trøst?» Men ingen glem
mer lettere end hun. Schwartzkopfs unge, naive Forelskelse,
Griinlichs modbydelige Person, Skuffelsen med Permaneder,
af det altsammen bevarer hun kun nogle løsrevne Sætninger,
nogle Træk og Anekdoter. Hun gennemlever «alle sine fuld
kommen voksne Oplevelser i Begyndeisen næsten vantro, men
derpaa med barnlig Glæde, barnlig Vigtighed, og barnlig
Modstandsevne». Seiv i Sorgen er der «en Undertone af
næsten pudsig Stolthed».
Hun opretholdes af sin «lidenskabelige» Tro «paa For
tjeneste og Retfærdighed paa Jorden». Det er en Del af hen
des Slægtsstolthed, der ogsaa forlener hende med en urok
kelig Tro paa sig seiv, «gør hende frem med for Begreberne
fri Vilje og Selvbestemmelse, og gør, at hun med næsten fata
listisk Ligevægt konstaterer og anerkender sine Egenskaber».
Med sin Beundring for, hvad der er «fornemt», med sin
barnlige Følelse af Værdighed, med sin Armod, Sejghed og
Tilpasningsevne kan hun med Rette kaldes «en lykkelig Skab
ning», thi hun har aldrig fundet sig i noget, aldrig bidt noget
i sig, «intet Smigreri og ingen Fornærmelse, Livet havde til
føjet hende, havde hun tiet til. Alt, enhver Lykke og enhver
Sorg havde hun givet fra sig i en Strøm af banale og barn
ligt vigtige Ord, der var fuldkommen tilstrækkelige for hendes
Meddelelsestrang ... Intet uudtalt tærede paa hende».
Vore Oldsagn fortæller om, hvorledes Thor forgæves kæm
per med en gammel Kvinde, der endog er ved at sætte ham
i Knæ. Bagefter opdager ban, at det er selve den frygtelige
Ælde, han har prøvet Kræfter med. Hvis han havde truffet
Tony, vilde det næppe være gaaet ham bedre, thi ogsaa hun
er meget mere end hun ser ud til. Deraf denne Holdning,
denne Grandezza i den lille Person hun er repræsentativ.
Hun staar for noget, forsvarer en uvisnelig Ret. Det er ikke
fra nogen høj eller ædel Side, hun repræsenterer Livet, men
ira en meget stærk og meget tapper. Hun er selve den ukuede,
aldrig forknyttede Hverdag, der fortsætter sig uanfægtet af alle
Tragedier, som lever sit Liv videre uforstaaende overfor alle
624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
