Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Thomas Mann. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nielsen.
eller andet abstrakt Gode, et gammelt Navn, et Firma, at
bringe det til Ære, Magt og Glans. «Der kræves Smidighed
for at kunne «arbejde legende og lege med Arbejdet» for med
«en halvt for Spøg ment Ærgerrighed at kunne stræbe efter
Maal, som man kun tillægger relativ Værdi». Der hører
Humør og Friskhed til den Slags, «muntert, skeptiske Kom
promisser». Men har man Kraft og Fantasi, da «kan man
være Cæsar seiv paa en middelstor Handelsplads i Østersøen».
Hvilken Trøst for de stærke, men for dem, der ser disse
segne, trætte og udslidte, for dem, der sidder tilbage, nåar
Døden har gjort sin Høst...?
«Tom, Fa’er, Bedstefa’er og alle de andre. Hvor er de
blevne af?» siger Tony, da Hanno, Slægtens Haab, er død.
Et Gensyn? «Der gives Timer, hvor det ikke er nogen
Trøst ... hvor man tvivler paa Retfærdigheden, paa det Gode ..
paa alt. Livet ser 1 ... gør saa mangen Tro til Skamme ...
Et Gensyn ... Hvis saa var. »
Da træder den lille myndige Sesemi-Weichbrodt hen til
Bordet. «Det er saaledes!» siger hun af al sin Kraft og
ser udfordrende paa dem alle.
«Hun stod der, en Sejrherre i den gode Strid, som hun
hele sit Liv igennem havde ført mod Anfægtelserne fra sin
Lærerindefornufts Side, pukkelrygget, uanselig og bævende
af Overbevisning, en lille straffende, begejstret Profet.»
At denne lille, forvoksede Skikkelse bliver den, der træder
Tvivlene i Møde og beholder det sidste Ord, er det fuld
endende Træk i denne Verdensironi, der bærer Bogen, men
det er ikke fra Forfatterens Side det sidste Ord i de Spørgs
maal, den rejser.
Han graver endnu dybere og giver et Svar, der er endnu
personligere, som med sine fineste Rødder suger Næring af
selve hans Egenart som Digter.
Alt, hvad man i gamle Dage forlangte af en Roman:
Bredde, Rigdom, Ligevægt, Menneskeskildring, Humor, findes
ogsaa i denne mærkelige Bog, men transponeret fra Hjærtet
til Hovedet. Man fristes til at benytte de kendte Udtryk:
Medfølelse, Sympati, Humor o. s. v., men man griber sig i
ikke at kunne dette uden at give dem en nærmere, mere
628
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
