Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Joh. Flintoe og norsk romantik - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtiden. 1914.
Joh. Flintoe og norsk romantik.
Den samme krydsning av norsk og fremmed, som vi her
sporer, var en menneskealder tidligere foregaat hos Flintoe.
Seiv maatte han som kunstner ha kunnet naa betydelige di
mensioner under lykkeligere forhold og i et gunstigere aands
klima. Nu blev han ved sin kunst en trofast forpost paa norsk
grund for den nye tid og ved sin bærende virksomhet i Tegne
skolen i dens vanskeligste aar en stille og seig arbeider for
norsk kunstliv, som vanskelig kan overskattes.
Hans betydningsfulde stilling som forløper faar uttryk
i hans forhold til nogen av vor kunsts og literaturs bedste
mænd. Med Dahl var han i god forstaaelse. I Munthe hadde
de en fælles ven, og ved Dahls første besøk hjemme 1826 la
Flintoe reiseruten for ham til Kroken over Rjukan, Hor
ungerne, Voss og Nærødalen. Samme aar kopierte Flintoes
elev Fearnley hans billede av « Mjølvisdalen med Nigarsbræen>.
Mere direkte betydning har han for den følgende slegt. Hos
ham finder vi i spire det, som en menneskealder senere brøt
igjennem med Tidemand og G u de, og i Kunstmuseets bil
lede av «En Holmgang mellem Vikinger» aner vi det roman
tiske historiemåleri. Hans elev Gude tok i arv hans egen
utprægede sans for komposition og billedvirkning. Tidemand
hadde aapent blik for betyd ningen av hans virksomhet og
hyldet ham ved at male hans portræt for Tegneskolen.
Eckersberg bygget i sine tegninger til Tønsbergs «Norske
Nationaldragter» (Kra 1850—52) for en stor del paa hans
forarbeider.
Hos Flintoc laa romantikken bristefærdig. Men det er som
kolde gufs fra 1820—30-aarenes politiske og økonomiske kamp
stoppet den i veksten. I poesien har han delvis en paralel i
Bjerregaard, og i Mauritz Hansen hvad folkelivsskildring an
gaar. Ti hans kunst har trods sin latente følelse tat farve av
sit milieu. Den har intetsomhelst av den norske høiromantiks
sentimental-idylliske stemning og brune ateliertone, men noget
av den steile og mandige holdning fra «Dovrefjelds»-patriotis
mens dage. Og hans eget fyrige temperament var blit haardt
og bittert under kampene herhjemme. «Flintoe var udskre
get som en menneskefiendsk Maud, hvem det var farligt at
nærme sig» fortæller Gude fra ca. 1840. Han skildrer ham
som en, «hvis Ydre kunde skræmme de Fleste. Han havde
et Par aabne store Øine, hvori den brune Iris svømmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
