Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Joh. Flintoe og norsk romantik - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. W. Schnitler.
frit; til det gjennemborende Blik svarede ogsaa Udtrykket i
hans Ansigt; man kunde ikke tænke sig ham smile, og det
har jeg da heller aldrig seet ham gjøre». Da han engang
skyndsomt rømte fra Gudes atelier, fordi han hørte WTelhaven
komme, ytret digteren sin opfatning av ham i de ord: «Nu
lugtede gamle Flintoe Christenmands Blod.»
Hvad vi her er vidne til, er intet andet end et utslag av
det samme uforsonlige motsætningsforhold, som paa ethvert
omraade politik, religiøst og kunstnerisk reiste sig mel
lem «slegten fra 1814» og «slegten fra 1830». Hos de unge,
som skulde føre romantikken til seier Welhaven og hans
kreds raadde noget av den samme medlidenhet med den
ensidig politiske kraftpatriotisme og forhærdede rationalisme,
som vi har møtt hos Steffens. Deres længsel mot rikere
kultur og større forhold bragte dem desuten til at se med
en viss foragt ned paa de gamles provinsielle og «aandsfor
latte» samfund. Det er denne følelse, som faar episodiske
utbrud i den Welhaven-Schweigaardske leirs overlegne kritik
ikke bare av den ene efter den anden av de ældre forfattere
Schwach, Wolff, Bjerregaard og Mauritz Hansen, men
av mænd som Nie. Wergeland, Georg Sverdrup o. m. fl. Og
nu overfor Flintoe, som seiv sier, at han følte sig «fuld
stændig lagt for Had af det unge Norge» han som i virke
ligheten stod saa nøie i pakt med det. I sine kunstartikler
fra 1830—40-aarene nævner Welhaven ham ikke med et ord
og indbefatter ham sikkert i den «dybe Jammerlighed », som
han linder i norske kunstforhold.
Men med samme lovmæssighet som paa alle andre om
raader stiller Henrik Wergeland sig her paa de gamles
side. Gjennem sin far fortsatte han den sterke nationale linje
fra det 18de aarhundrede, og den ortodoks-romantiske bevæ
gelse, som lik magten herhjernme, stod mest for ham som
reaktion. Vi ser Flintoe ikke alene tegne et udmerket por
træt av ham, men da han paa dødsleiet holdt paa med at
slutte «Hasselnødder», skriver han til Flintoe og ber ham
«zire mit lille Arbeide med Deres geniale Tegninger». Boken
kom ut i 1845 med træsnit av Tidemands og Flintoes teg
ninger delvis efter Wergelands egne utkast.
Da Flintoe i 1870 efter 20 aars fråvær fra Norge døde i
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
