Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøis Frøisland: Den sidste udødelige. Henri Bergson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den siclste udødelige.
jo ikke at staa imot. Underlig bare, at det var Olliviers stol,
Bergson blev budt at ta pläds i. Henri Poincaré het en
mand, som døde for halvandet åars tid siden, og hvis plads
i akademiet ogsaa skulde besættes nu. Paa den stol kunde
det synes rimeligst, at Bergson var sat, og ikke paa Olliviers,
paa politikerens, historikerens og «manden med det lette
hjertes» stol. Men n’importe den ene stol er vel like
god som den anden, og under kuplen kom han jo! Det var
hovedsaken.
Hvem er han saa egentlig, hvad har han gjort, denne
Bergson? manden med det greie nordisklydende navn,
som alle mennesker taler om.
Slaa efter i hvilkensomhelst personal-leksikon fra de
sidste 15—20 aar og læs hans vita der. I disse dage har
nok opramsningen gaat sin runde i et utal av blade paa
mange sprog. At Monsieur Henri Bergson er født i rue
Lamartine i Paris den 18de oktober 1859, at han gik paa
skolen i Lycée Condorcet, senere i école normale, section
lettres, at han allerede i 1881 mottok utnævnelse til en filo
sofisk lærerstilling ved lyceet i Angers osv. osv. At han i
1889 kom tilbake til Paris og blev professor \ed College
Bouin, senere ved en række lycéer og colleger, at han siden
1900 har forelæst paa College de France, hvor han ved
Tärdes død blev utnævnt til hans efterfølger som professor i
moderne filosofi. Siden 1901 er han medlem av Institut de
France.
Hvad vil dette si? Ingenting. Det fortæller saa litet
om manden. Henvis da heller til hans bøker, disse ikke
mange, men besynderlige verker, matiére et memoire, revo
lution créatrice, essay sur les données immédiates de la
conscience, og nogen faa andre, hans bok om «latteren» f.eks.,
for ikke at tale om hans «filosofiske intuition». Der faar
man noget av manden og dog langtfra alt.
Bergson er «modefilosofen» for tiden. Vi oplever jo, at
der midt i en tid, der almindelig betegnes som den «material
istiske» tidsalder par excellence, pludselig bryter frem enj
träng, et rop næsten, efter andre aandelige værdier end dej
som den almindelige videnskap og kunst idag kan gi.
Det er likesom man er kommet til den yderste grænse av,
hvad «tanken» kan skjænke os. Se paa de sidste opfindel-
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
