Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøis Frøisland: Den sidste udødelige. Henri Bergson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frøis Frøisland.
ser og opdagelser. Kloden, vi lever paa, er kartlagt fra
nordpolen til sydpolen. Luftfarten er jo forlængst virkelig
het, næsten triviel allerede; der har vi traadløstelegraferingen,
telefonering uten traad, billedoptagelse paa fjerne avstande,
ingeniør Ulivfs N-straaler, som uten ledning sprænger krigs
skibe i luften hundreder av mil borte. Og der har vi radium
og beslegtede stoffer med virkninger saa eventyrlige, at den
største videnskapsmand for bare 15 aar siden vilde ha sagt:
vrøvl og fantasterier, hvis de var forespeilet ham. Nu har
vi dem her som virkelighet. Og vi er kommet saa langt, at
vi skuer ind i et land uten grænser paa videnskapens ora
raade. Intet er der utrolig mere.
Men saa, hvad saa? Hvad kommer der bakom alt
dette? Hvor er d a menneskehetens maal og fremskridt?
Eller nu idag vi favner fremtiden i et blink og agreerer
med alle dens fysiske fremskridt hvad ligger der ved
siden av denne ustanselige «tekniske» utvikling, som med
rask akceleration bærer verden ind op i det fysisk fuld
komne «tredje rike»? Skulde «aanden» ha litt at gjøre her
allikevel ? Skulde der kanske være fremskridt for den ogsaa,
utenfor den kollektive mennesketankes saa at si regel
mæssige til materien bundne vekst og fremgang?
Vi staar ved metafysikkens grænser. En «over-material
istisk, blasert, tør og gold periode slaar pludselig over i sin
motsætning. Er ikke det ogsaa forøvrig efter «loven»?
Grænsemerkerne skal paany flyttes ut eller reguleres. Og
siden vi nu har været i den eksakte «virkelighets» verden
nogen aartier, er det altsaa nu det «uvirkeliges» tur til at
rykke ind. Der var noget, som het filosofi, og som mente
at kunne gi svar —.
Filosofien blev kaldt paa. Filosofien er rykket ind. Og
filosofen idag heter ikke Kant, ei heller Hegel, ei heller
Déscartes. Men han kalder sig Bergson.
Aanei, det er ingen tilfældighet, at Henri Bergson nu
blev valgt som medlem av det franske akademi. Tidens
guder er dens mænd. Og Bergson er manden idag, fordi
han tilfældigvis kan man gierne si bedst har fundet
uttryk for, løst op, hvad der, kan hænde übevisst, har rørt
sig hos mange, mange. Det er hans lære om intuitio
nen, som for tusener og atter tusener har været det for-
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
