Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viljam Olsvig: En forelæsning ved Sorbonne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FORELÆSNING VED SORBONNE.
Der var engang en mand som hed Kaesar. En forstenet
tradition gjør at vi ikke kjender dette navn. Da de
norske klerke i romerkirkens første tider lærte latin, læste
de det gamle sprog med den franske tunge. I Snorres dage
sagde man ved Parises universitet César. Denne Ka’esar var
en skarpsindig politiker, en vældig hærfører, og en mesterlig
skribent. Han var hvad engelskmændene kalder «a master
mind». Hans fremherskende evne var vel hans psykologiske
skarpsyn, hans gjennemtrængende menneskekundskab, hans
evne til at beregne sit publikum. Holberg siger dog om
Caesar at han vistnok var en stor mand, men ikke et godt
menneske, fordi han banede sig veyen til høyhed ved en
republiqves undergang. Ka’esars navn er senere brugt som
fælles navn for enevoldsherskere som støtter sig paa den
væbnede magt, politisoldater og militarisme; f. eks. i Rus
land, Tyrkiet og Marokko. Slige herskere bringer regel
mæssig staten til undergang ; som de to keisere Napoleon 1
og 3.
I to tusen aar har alverden anerkjendt at den første
Kaesar var en vældig kraft, en stor hersker. I aarene 59 til
52 udvided han Roms herredømme til at omfatte hele det
store stykke af Europa som nu taler fransk. Og han skrev
en bog om denne vældige erobring. Ito tusen aar har den
civiliserede verden læst og beundret og studeret Cæsars
«Kommentarier til den galliske krig». Bogen er et vidunder
af klar, enkel, letfattelig historisk fortællerkunst ; den er saa
populært skrevet, rigtig en folkebog, at seiv skolegutter i 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
