Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viljam Olsvig: En forelæsning ved Sorbonne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Samtiden. 1914.
Eu forelæsning ved Sorbonne.
aars alder kan skjønne hvert ord han skriver. I to tusen aar
har dygtige skolemænd og kyndige lærde studeret dette skrift.
Napoleon 3 udgav en pragtudgave som veier 5 kilo. Man
skulde tro at videnskaben nu i 1900 var færdig med dette
stykke classisk literatur og dette historiske kildeskrift. I de
hundre aar hvori de romerske forfattere har været gjenstand
for forelæsninger ved universitetet i Kristiania, har neppe
nogen af vore udmerkede professorer i latin fundet det umagen
værdt at gjøre Cæsars Galliens erobring til gjenstand for et
specialstudium eller for forelæsninger.
Og dog, med den virkelig videnskabelige forskning er det
slig bevendt, at den aldrig blir færdig. (Deraf forklares det at
saamange egte videnskabelige forskere har saa vanskelig for
at faa noget færdig, som en Torfæus eller en Moltke Moe.)
Kaesars Galliske Krig er for tiden emnet for en forelæsnings
række ved Sorbonne. Dette vældige universitet heder forresten
ikke længer Sorbonne, men I’Université de Paris; men af
gammel vane siger man endnu gjerne Sorbonne nåar man
taler om en af dets mange «Skoler», nemlig dels historisk
iilosofiske fakultet.
Det er en række forelæsninger af en grundig forsker og
udmerket foredragsholder, professor Martha. Hans tilhørere
er ikke specialister i latinsk filologi eller historie, men for
det meste historisk interesserede almendannede; fra alle
Europas kulturlande. Der er mange blandt disse tilhørere
som er tilstrækkelig videnskabelig opøvet til at kunne skjelne
mellem historisk fremstilling og videnskabelig forskning. Viden
skabelig forskning aabenbarer sig i nye synsvinkler. Den
franske videnskabsmand stiller dette 2000 aar gamle kilde
skrift i den grad i nye synsvinkler, at det er som om han
har opdaget et nyt politisk-literært verk af hint 2000 aar
gamle overmenneske. Prof. Martha har ladet sin forskning
ikke nøie sig med skribentens ord og vendinger; heller ikke
med samtidens udtalelser om vedkommende skrifts art og
væsen (Hircius og Cicero). Han har fæstet sin forskende
opmerksomhed paa selve forfatteren Caesar og hans psyko
logiske forhold under selve skriftets affattelse. Denne moderne
forsker, som opløser en 2000-aarig stivnet tradition, har stillet
sig følgende spørsmaal: paa hvilket tidspunkt beslutted Kaesar
at udarbeide dette skrift? hvordan var tidsomstændighederne?
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
