Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. IV. Bratlie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wilhelm Keilhau.
Wilhelm Keilhau: Politikere.
hans dobbelthet har været hans ulykke. Han er for civil til
aa være militær og for militær til aa være civil. Han er den
civileste general og den militæreste statsminister vort land
har hat.
Det hænder undertiden at skjæbnen gir en ærgjerrig
mand en anden og større personlighet ved siden. Bratlies
tragedie er det at han blev stillet overfor Georg Stang. De
to var konkurrenter alt fra krigsskolen. Som modne mænd
tørnet de sammen i tinget. Den militære forberedelse av 1905
formet sig som en række sammenstøt mellem dem. Hver
gang de møttes i aapen kamp, laa Bratlie under. Georg Stang
døde med brustne drømme, og Bratlie vandt en større leder
stilling end den hans motstander var naadd frem til. Men
dermed var tvekampen ikke slut. Georg Stängs skygge fulgte
den nye fører. Bratlie var blit statsminister, men Georg Stang
var blit det unge Norges helt. Og der var mange som ikke
hadde glemt. Det var ikke den levende Gunnar Knudsen,
men den døde Georg Stang som fældte Bratlie i 1912.
Valgene dengang gav et sterkt, næsten glødende uttryk
for folkets mening om Brallies statsmandsfærd og først og
fremst om hans motstand mot Georg Stang. Men vi maa
huske paa, at en politisk dom ikke er nogen fuldgyldig dom
over mennesket i føreren.
En vurdering av offentlig optræden kan bare bedømme
den ene side av manden. Om man vilde trække privat
mennesket ind, vilde der øves uret i den offentlige bedøm
melse av mange, det er sandt. Men der er enkelte, hvis
billede faar for mørke toner, naar en bare kan belyse det
utenfra.
Og hvem vet? Inderst inde gjemmer kanske Bratlie en
drøm, som kunde gi os nøklen til hele hans stræberliv og
kaste romantikens mildt forsonende skjær over alt det haarde
i hans færd. Naar alt kommer til alt er han kanske som
hin hr. Villum i Vilhelm Krags bedaarende fortælling en
fremmed mand som ingen har kjendt.
560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
