Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere. IV. Bratlie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Politikere.
saken en glødende kjærlighetserklæring, for saa uken derpaa
til minister for det sprogslyrende departement aa ta en al
drende postmester, hvis eneste adkomst til stillingen maatte
være hans rørende trofasthet mot den samme maalsak. Og
der er noget tiltalcnde i den grænseløse foragt hvormed
han hopet frase paa frase i sit berømte oprop «for frihet,
frisind, fremskridt og folkestyre».
Naar man har kaldt Bratlie en fremragende underofficer,
har man derfor begaat uret baade mot føreren Bratlie og mot
vore lojale underofficerer.
Bratlies enesle politiske idé synes aa være den, at høire
som præsumtiv repræsentant for de dannede skal ha mag
ten. Bare for aa ha den, ikke for aa bruke den. Derfor er
al hans politiske lærd blit merket av taktik. Campbell-Ban
nermann sa engang om Balfours ministerium, at det levet
paa taktik og en dag vilde komme til aa dø av taktile. Brat
lies ministerium blev født av taktik og ført til døden i taktik.
Bratlie hai* ogsaa taktikerens veltalenhet. Den er rask
og scenevant, letvinl i vendingen og rik paa velrettede frem
sløt. Dens hele styrke ligger paa kritikkens omraade. Og
han har en blændende evne til aa ihjelslaa sine motstandere
med tal, som det i øieblikket er umulig aa kontrollere. Han
er derfor dygtigere i ordskifte end i foredrag. Det viste sig
ogsaa paa det store møte i Studentersamfundet. Hans lange
foredrag, som var med uegte fakta, var alt for nega
tivt til aa kunne virke. Men i replikken tii Gunnar Knudsen
viste han en forbausende tærdighet. Med stor behændighet
fik han lokket statsministeren ind paa schweizersystemet, som
for enkelte av vore militærdemokrater er en likesaa elsket
og uforstaat formel som georgismen for visse jorddemokrater,
og drev ham grundig tilvægs. Overfor drevne samfunds
debattanter som Paasche og Stang Lund laa han dog under.
Hans største svakhet som taler er. at han mangler viddet,
som jo altid er en kritikers skarpeste vaaben. Hadde Bratlie
været vittig, vilde han været en farlig mand.
Foruten i sin glimrendc hukommelse og i sine mange
ord har Bratlie som debattant en ikke liten stolle i sin dob
belte Litdannelse. Den tillater ham aa tale med den sakkyn
diges myndighet i mange og forskjelligartede saker.
Og likevel er del et spørsmaal, om ikke nelop denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
