Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
sprog». Med slike ord har Munch for første gang aapent og
klart reist maaltanken i Norge, seiv om han ikke gjorde den
til noget arbeidsprogram for sig seiv.
Hielms maanedsskrift og Vidar hører til de merkeligste
av alle norske tidsskrifter, og dog fik ingen av dem mere
end tre aars levetid. Andre forsøk som Christiania Tilskuer
(1831) og Vikingen (1833—34) var endnu kortvarigere, og
temmelig betydningsløse. I 1840 forsøkte Studentersamfiindet
at utgi et tidsskrift, Nor, det bestod i 6 aar, men er altfor
uheldig præget av sin akademiske oprindelse; lærde avhand
linger om filologiske, teologiske, filosofiske, naturvidenska
belige, ja endog matematiske detaljproblemer er Nors væ
sentligste indhold, og maa ha gjort dets hefter absolut ulæse
lige for et større publikum. I aarene 1845—46 blev Nor paa
en vis utfyldt ved bokhandler Johan Dahls Literatur
tidende, men heller ikke den fik nogen større betydning. Det
var derfor i høieste grad paakrævet da det i 1847 kom av
løsning: Chr. Langes Norsk Tidsskrift for Videnskab og
Lileratur (1847—55) danner en slags forbedret fortsættelse
av de to ældre tidsskrifter. Hos Lange var politikken banlyst,
men det er igrunden ikke noget savn. Trods februarirevolu
tionen og Thraniterbevægelsen er aarene omkring 1850 vel
den dødeste periode i vor politiske historie; ingen politiske
principper behøvde at debatteres for offentligheten, nåar alt
regjeringens og Stortingets arbeide samlet sig om landets rna.
terielle utvikling. Langes tidsskrift blev derimot centrum for
«det nationale gjennembrud», foruten at det saa at si om
skifter hele det 19de aarhundredes norske literatiirntvikling:
her skriver endnu mænd av digterslegten fra tiden omkring
1814, her anmeldes Henrik Wergelands sidste arbeide,
og Henrik Ibsens første, her staar den gamle historiker
J. C. Bergs sidste avhandling og Sophus Bugges første,
her begynder mænd som Knud Knudsen, T. H. Asche
houg og N. Nicolay sen at skape sig kjendte navne i norsk
videnskap.
Det er allikevel ikke egentlig avhandlingerne som gjør at
Langes tidsskrift har saa stor interesse og værdi den dag idag;
men de mange ypperlige anmeldelser gir enden bedste forestilling
om den levende sammenhæng mellem alle de rike samler
arbeider og videnskabelige verker som blev skapt av den
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
