Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra «Samtiden»s anegalleri.
nationale renæssanse i Norge, og som med ett gav førerne
en følelse av at tilhøre et fornemt folk, hvor endnu gammel
historie, særpræget kultur og en «mere end tusindaarig Nor
rønatunge lever og rører sig hos Folket og med en egte, op
rindelig Klang». Folkeviser og stev, eventyr og sagn, old
norsk og nynorsk, sagatid og nyere norsk historie, alt skulde
samles og studeres, og én mand var sjælen i det hele : P. A.
Munch. Hans aand er bærer av det nationale gjennem
brud, og den fylder bevægelsens centralorgan: Langes tids
skrift. Seiv anmelder han en væsentlig del av tidens mange
og store «nationalverker»’. Og er han ikke anmelder, saa er
han forfatter, utgiver eller medhjælper. Til andre tider i det
19de aarhundrede har digtningen været det centrale og det
ypperste i norsk aandsliv, og da kan et samtidig tidsskrift
føre os ind i digtningens nærmeste omgivelser, hvor vi kan
faa en ypperlig anledning til at iagtta dens røtter. Den na
tionale renæssanses tid er den eneste, hvor videnskapen har
gaat seirende i spidsen, med et geni, P. A. Munch, som fører,
anerkjendt av det hele land ulen nogetsomhelst partihensyn;
og Langes tidsskrift stiller os ikke ind blandt omgivelserne til
bevægelsen, det fører os midt ind i det hele; den stigende
stolthet under arbeidet, den seiersvisse jubel, den omfattende
rigdom og den dype følelse hos gjennembrudsmændene lever
nærsagt i hver eneste artikel. Saa friskt og umiddelbart virker
neppe noget andet norsk tidsskrift som Langes; det eneste
skulde da være Nyt Tidsskrift i 1880-aarene, som er gjennem
brust av en lignende arbeidsglæde og seiersjubel.
I aarene 1853—55 var det forøvrig ikke længer Lange,
som redigerte Norsk Tidsskrift. Hans efterfølgere, M. J.
Monrad og H. Winter-Hjeim, begyndte snart at merke
at den nationale bevægelse ikke længer strømmet saa friskt som
i de første aar. P. A. Munch var blit optat med Det norske
Folks Historie, strødde ikke ut avhandlinger fuldt saa villig
som før, andre bidragsydere var det ogsaa smaat med, og i
juli 1855 blev Norsk Tidsskrift «foreløbig» stanset; det kom
ikke mer igjen. Noget ledendc kulturorgan tik man ikke
paa længe, men i 1850-aarene mylret det med tidsskriftforsøk.
Botten-Hans en, Ibsen og Vinje startet Andhrimner 1851,
det fik bare ea. 100 abonnenter og gik md efter nogen maa
neder; det er baade poetisk og politisk, men har igrunden
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
