Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra «Samtiden»s anegalleri.
frem med et eget tidsskrift. Nogen stor støtte av andre bi
dragsydere fik han ikke, han var steil og ensom og mand for
at greie sig seiv. Og han staar som en av de faa motstan
dere P. A. Munch hadde, uenig i Munchs historiske ind
vandringsteori, lidenskabelig tilhænger av skandinavismen,
som P. A. Munch sterkt fordømte, og ivrig motstander av
maalsaken, som var blit adskillig støttet av Munch ved for
skjellige anmeldelser i Langes tidsskrift. Hos Lange hadde
ogsaa Ivar Aasen faat anledning til at vende sig direkte til
den dannede almenhet og fremsætte sine tanker; det var nok
en del uenighet mellem Aasen og Munch: i ett og samme
hefte av Langes tidsskrift 1848 hævdet Munch (i en anmel
delse av Aasen: Det norske Folkesprogs Grammatik) at et
nynorsk skriftsprog maatte «aldeles antage den rette oldnorske
Skrivemaade», mens Aasen (i en anmeldelse av P. A. Munchs
nye utgave av Norske Viser og Stev) bestemt uttalte sig mot
at gaa tilbake til oldnorske skriftformer, nåar de ikke stemte
med nutidsdialekterne. Men i princippet, tanken om et nyt
skriftsprog i Norge, var Aasen og Munch temmelig enige.
Hidsigst blev maaldebatten da Daa i Tilskueren 1852 tok fat paa
nogen dristige ord av Aasen (fra en anmeldelse i Langes Tids
skrift av Folkevennen), og Aasen blev skræmt, saa han siet
ikke vilde indrømme at han hadde «saa forfærdelig vidtsvæ
vénde Planer». Trods Aasens foreløbige tilbaketog holdt
maalstriden sig paa en vis igang utigjennem alle 1850-aarene.
Og den naadde endog ind i et organ med en saa fordringsløs
titel som Illustreret Nyhedsblad (1851—66).
Dette merkelige ukeblad var egentlig et forlæggerforeta
gende, og skulde vel etter planen nærmest ligne Norsk Pen
ning-Magazin eller Skilling-Magazinet, som forøvrig begge i
sin art var al ære værd. Men da forlæggeren Dzwonkowski
fik til redaktør Paul Botten-Hans en, kom Nyhedsbladet
til at bli baade gedigent og betydningsfuldt. For 20, senere
30, speciedaler om maaneden gjorde Botten-Hansen sit arbeide
der, og en hel række av hans venner leverte sine bidrag
aldeles gratis. Ikke bare den nærmeste kreds fra «det lærde
Holland», men saa at si alle tidens norske forfattere og viden
skapsmænd vilde gjerne staa i forbindelse med Botten-Han
sen. som var en av de bokkyndigste mænd Norge har eiet.
Og det er derfor næsten ikke et navn av betydning som
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
