Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
større interesse ved at peke fremover mot sine redaktörers senere
skjæbne end ved sit egetindhold. 11852 begyndte Folkevennen,
som bestod i henved halvhundrede aar,og hvor redaktörer som
f. eks. Ole Vig og Eilert Sundt baade skrev og skaffet mange
fortrinlige artikler; men det var efter sit program et tidsskrift
for folkeoplysning, og kan ikke likesaalitt som Werge
lands forskjellige folketidsskrifter og Guldbergs Bonde
vennen i 1830-aarene gi noget virkelig uttryk for sin tids
høieste kultur og interesser. Den produktive P. A. Munch
forsøkte sig ofte med tidsskrifter : Almeenlæsning (1849), Norskt
Maanedsskrift (1855—60), og sammen med fætteren Andreas
Munch For Hjemmet (1861—65); men ingen av dem har
stor værdi, de søker mest at gi underholdende læsning, fol
en stor del oversat fra utenlandske tidsskrifter. Særlig i
Norskt Maanedsskrift har dog P. A. Munch seiv skrevet en
del ypperlige artikler, bl. a. mot skandinavisme og mot amal
gamation med Sverige. I 1858 begyndte Vinje med Dølen;
ofte løs i grundlaget med en ikke fuldt utviklet sans for det
faktiske, som Botten-Hansen uttrykte det men altid under
holdende og forbløffende, med et mylder av epigrammatisk
skarpe uttryk, av pudsige skildringer, av kloke tanker og av
stemningsfulde digte, hører Dølen til vor literaturs merke
ligste frembringelser, levende og tankevækkende den dag
idag. «Dølen er eit Menneske og ikke nokot daudt Blad», og
noget saa uregelmæssig som Dølens 8 aarganger fra aarene
1858—70 kan vor tidsskriftliteratur ellers aldrig opvise; seiv
tok Vinje det meget gemytlig, «stundom lyt Dølen ut paa
Ferder, eller kvila seg, og so stend Bruket stilt».
I det ene øieblik taler Dølen som en stor digter, i det
næste som en «leder» i en kampivrig avis. Trods en viss
likhet med de gamle engelske spectatorer staar han igrunden
utenfor vor egentlige tidsskriftliteratur. Men stoffet i Dølen
har dog ofte sammenhæng med drøftelser i tidens andre tids
skrifter; det gjælder baade nåar han taler om nye bøker og
især nåar han tar fat paa to av hovedemnerne i 1850-aarenes
debatter: maaltanken og skandinavismen. De to spørsmaal
hadde ogsaa ofte været fremme i et andet sterkt subjektivt
tidsskrift: Ludv. Kr. Da as Den norske Tilskuer (1851—53).
Daa hadde alt i 1840 optraadt som redaktør av en avis,
Granskeren, nu kaldte hans politiske lidenskabelighet ham
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
