Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra «Samtiden»s anegalleri.
en klang, som er helt forskjellig fra ottiaarenes tendensfyldte
menneskeskildringer og sterke livsmod, hvor digterne staar
kampglade midt i striden. Forundring over livet, passiv be
skuen, subjektive stemninger og drømme trænger frem igjen
med den nye generation. Det klinger atter vers överlandet,
hvor lyrik længe hadde været set paa som en foragtelig raritet.
Hele første række av Nyt Tidsskrift indeholder neppe stort
flere vers end en enkelt aargang av den nye række. Og det
var digtere av de forsk] elligste anskuelser som møttes i de
nye bind. For dem gjaldt partistandpunkterne ikke som
væsentlige længer. Hverken den moderne livsanskuelse og
den radikale tendens eller sansen for de regulerende kræfter
var nu længer noget dogme i digtningen. Ved midten av 1890-
aarene var det endog tegn til at den indrepolitiske strid i
landet kunde stilne litt av. De svenske trusler 1895 førte
om ikke likefrem til national samling i Norge, saa dog til
litt større fordragelighet mellem partierne og til oprettelsen
av et slags samlende forretningsministerium. Nyt Tidsskrift
stanset høsten 1895; kampene om konsulatsaken og den unio
nelle konflikt i det hele var da ikke aktuel længer.
Men bare to aar efter blev Nyt Tidsskrift paa sæt og vis
gjenoplivet, skjønt i en ændret form. Denne gang var Sigurd
Ibsen faktisk eneredaktør (ved anden aargang kom dog
Carl Nær up til), men til «medvirkende» hadde han Sars
og Bjørnson, og flittige bidragsydere blev de i hvert fald begge
to. Det nye organ var ikke et maanedsskrift, men et ukeblad,
og det fik navnet Ringeren. Navnet klinger godt, og det laa
en realitet i det. Ringeren vilde ringe ind noget nyt, vække
vor politik og vort aandsliv op av døsigheten, som stille seg
ned over landet, eftersom førerne begyndte at ældes og sløves.
1 ottiaarene hadde vi seiv været med i Europa, siden hadde
folket holdt paa at sovne av. Ringeren førte igjen Europa ind til
os. Stormagternes politik og sociale bevægelser, den unge
europæiske digtning, de nye videnskabelige tanker og verker
i de store kulturlande, de ledende personligheter ute i verden
blev ført frem for norske læsere. Hver uke bragte en bio
grafi med portræt, gjerne ogsaa en eller anden liten fortælling,
oftest oversættelser fra den nyeste franske eller russiske lite
ratur. I det hele har vel intet norsk tidsskrift hat en saa euro
pæisk farve som Ringeren. Og ikke bare læserne kom til at
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
