Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
føle sig i kontakt med Europa, alle de mange norske (og nor
diske) forfattere og videnskapsmænd som gjerne vilde skrive
i Ringeren, blev drevet til at folge bedre med, saa de kunde
gripe det aktuelle og dog gi sine artikler varig værdi. De
originale norske bidrag var selvfølgelig hovedsaken, undtagen
blandt fortællingerne, og i en liste over de mange som skrev
i Ringeren, er det faa navne som ikke har bevart sin klang
den dag idag. De fleste er naadd længer i ry end de var da
Ringeren tok imot deres produkter; en del har netop grund
lagt sit ry ved artikler i Ringeren. Endnu idag, efter 16—17
aar, virker Ringeren moderne og formelig aktuel. Der drøftes
mange av de spørsmaal vi stadig er beskjæftiget med. Der
skildres utenlandske berømtheter som endnu staar midt i sin
gjerning. Der skriver de fleste av de mænd hvis ord vi er
vant til og villige til at høre. Men én av dem, den største, er
ikke mere: Bjørnstjerne Bjørnson. Tænker man tilbake paa
Ringeren, da mindes man kanske saa mangt, og blandt det
fremste i erindringen staar vel Sigurd Ibsens kloke skildring
av Bismarck, og den kolde haan og det varme hat i hans artikler
mot den smalsporede tankegang i Norge, lysten til at forpurre
og forfuske, tilfredsheten med det foreløbige, det halvfærdige ;
kanske husker man ogsaa paa Sars’s artikel om Johan Sver
drup, som sammenlignes med Robespierre, «den søgrønne
politiske puritaner». Men sikkerlig stiger sterkest op i ens be
vissthet enkelte av Björnsons artikler, særlig den hvasseste
av dem: Jakob Sverdrup, som stod i Ringerens prøvenummer,
og som begynder saa pragtfuldt bjørnsonsk: «Dette er et an
greb. Ikke på den dygtige skolemand, den nidkjære præst.,
den flinke administrator; endnu mindre på hans hæderlige
privatliv . . . Men» og saa kommer angrepet, übønhørlig,
knusende, men med Björnsons varme hjertelag baade i aner
kjendelsen og i uviljen. «Vort folk har ære af, at Jakob Sver
drup i øjeblikket er den rodløseste politiker i Norge. Næste
gang mister han også Nordre Bergenhus.»
Velredigert og værdifuldt som Ringeren var i høiere gradi
end noget andet norsk ukeskrift, eide det dog desværre ingem
levedygtighet. Ved utgangen av 1899 ophørte det, efter to aars;
virksomhet. Senere har det ikke været gjort noget forsøk av
betydning paa at skape nye norske tidsskrifter av samme art.
Kringsjåa, som var begyndt i 1893, sigtet paa et videre publi-
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
