Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker. Goblet d’Alviella: Belgisk synspunkt - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goblct d’Alviella.
en fælles fædrenearv av frihet og retfærdighet, men tillike i
høieste grad vilde vække antipati og mistillid hos de nøitrale
magter som blev urolige for sin egen fremtid.
Man vet hvorledes denne plan er sirandet paa Liége’s
heltemodige motstand og den belgiske hærs tapperhet i be
gyndelsen av felttoget. Det har ikke lykkes Tyskland hverken
at ta Paris eller at bemægtige sig Kanalens franske kyst, eller
endog at naa frem til Warschau. Dets allierte, Østerrike,
har kun oplevet nederlag, for ikke at si opløsning. Av ven
ner tæller det ikke andet end tyrkerne, som seiv ligger i de
sidste krampetrækninger. Eftersom straffens dag nærmer sig,
føler det sig mere og mere isolert i sit forhold til de folk
som hittil har holdt sig utenfor krigen. Denne isolation har
noget tragisk ved sig; men den synes at være paa én gang
en lærepenge og en straf, nåar man tænker paa de aarsaker
som har voldt den.
For det første den overmodige indbildskhet som for øie
blikket danner grundlaget i tysk sindstilstand. Den idé som
er den herskende fra øverst til nederst, i alle samfundsklasser,
alle professioner, alle politiske og sociale partier, det er at
den tyske kultur repræsenterer den moderne civilisation par
excellence, og at denne overlegenhet gir tyskerne ret til at
herske over resten av verden. Og nåar man til denne over
bevisning føier den sætning at ret ikke eksisterer i og for sig,
at magt er rettens eneste kilde og væsentlige manifestation,
saa kommer man let til den konklusion at hensigten helliger
midlerne, nåar denne hensigt er tysk overmagt.
I et aarhundrede og mere har jurister, diplomater, for
fattere og statsmænd arbeidet paa at indføre litt mere huma
nitet i krigens seder, litt mere orden og billighet i forholdet
mellem nationerne. Man var kommet saavidt at man av
alle civiliserte stater, Tyskland iberegnet, hadde opnaadd an
erkjendelsen av disse to principper: for det første at krigen
skal føres mellem militære og ikke private borgere; for det
andet at man skal reducere de lidelser som krigen foraar
saker, til det minimum som de militære operationer absolut
kræver. Paa disse to principper har man sluttet en hel række
av internationale overenskomster, som gaar ut paa at for
milde de saaredes skjæbne, at respektere det røde kors’s nøi
tralitet, at utelukke bruken av visse vaaben som er grusomme
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
