Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigen og dens aarsaker. Goblet d’Alviella: Belgisk synspunkt - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belgisk synspunkt.
til ingen nytte, at undgaa bombardement av aapne byer, at
skaane monumenter og kunstverker, at hindre plyndring, at
holde krigsrekvisitionerne inden rimelige grænser, at forbyde
at paatvinge civile borgere forpligtelser som er uforenlige med
deres patriotisme, at sikre ernæringen av folkeslag paa terri
torier som er okkupert av fienden.
Av disse regler som i vore dage utgjør krigens lovbok,
er der ikke en eneste som ikke tyskerne har krænket paa sit
belgiske felttog. Plyndring og ødelæggelse av privateiendom,
herjing av byer som midt i middelalderen, ildebrande for
anstaltet uten nogensomhelst strategisk nødvendighet, masse
henrettelser og deportation av avvæbnede befolkninger, bom
bardement av aapne byer og ødelæggelse av monumenter
som var Europas kunstneriske ære, det er det skuespil
som i det tyvende aarhundrede opføres av den nation som
engang var Kants, Lessings og Goethes Tyskland, og som nu
er Nietzsches, Bismarcks, Krupps og Zeppelins.
Den eneste retfærdiggiørelse som har været gi ort gjæl
dende, er at det, for at forkorte krigens varighet, er fordel
agtig at terrorisere, plyndre, pine, massakrere befolkningen
ide erobrede territorier. Man har set hvad denne militær
tilosofi kan bli til hos overmodige ofiicerer og brutale sol
dater, ja hos generaler som tørster efter at hevne sig paa en
nation som hadde bragt deres seiersplaner til at strande.
De grusomheter som Belgien har været skuepladsen for
i august og september, minder om barbarernes invasion i de
første aarhundreder av vor tidsregning, med den forskjel at
dåtidens hunner virkelig var barbarer og kun fulgte en endnu
halvvild naturs plumpe instinkter, mens vore dages hunner
handier efter en systematisk plan og i sit barbaris tjeneste
benytter sig av en raffinert videnskaps hjælpemidler, mens
de mener ved den sterkeres ret at kunne retfærdiggjøre hand
linger som er ophævelsen av enhver retsfølelse og menne
skelighet.
Undersøkelsen av deres krænkelse av folkeretten, som
efterhaanden har været ført av tre juridiske kommissioner,
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
