Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Offentlige mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Offentlige mænd.
Der kom en fremmed med de ypperste anbefalingsbreve.
Hans maal var at studere Norge, han vilde lære dette land
at kjende, som ikke hadde adel, ingen standsfordomme, ingen
herskende rike slegter eller traster. Han var paa jagt efter
demokratiet, hadde forgjæves søkt det i sit hjemland, de
Forenede Stater, forgjæves i England trods dets radikale po
litiske styre, forgjæves i Tyskland. Her mellem Norges fjelde
maatte det være at tinde! Saa tok han bopæl blandt det
internationale selskap paa Voksenkollen hotel, var i audiens
hos kongen, spiste middag hos den britiske gesandt og lunch
hos den tyske, reiste en automobiltur til Notodden med mi
nister Svenson og var gjest hos godseierne paa Skienskanten.
Det var en usedvanlig maate at studere demokrati paa. Hvad
skal man stille op likeoverfor en fremmed av denne type?
Virksom var han, spørgende, læsende og forskende, og han
fandt gjennem sit arbeide mange ydre kjendetegn paa et
sundt demokrati: I forfatning, skolevæsen, militære forhold,
i hoffets enkelhet. Det var jo ikke saa liketil for de nord
mænd, som han bad om veiledning, at peke paa, hvad der
i vore øine er skyggesider, sit eget vil man jo gjerne verne.
Saa blev da svarene derefter: Regjeringen? Meget folkelig,
valgt ulen hensyn til stand og navn, altsaa demokratisk til
det yderste. Stortinget? Übestikkelig, det er aldrig hændt,
at nogen norsk tingmand har solgt sin stemme for guid.
Storartet! Tonen i nationalförsamlingen? Rolig, saklig, vær
dig. Bedre og bedre! Digterne? Alvorsmænd, de største
av dem folkets lærere i ædelhet og selvtugt, mot de største
maal: «intet eller alt». Pressen? Übestikkelig som kanske
ingen anden i verden.
Price Collier det var nemlig ham døde kort
efter under jagt paa en dansk herregaard. Men forinden
hadde han faat tid til at skrive en hymne til Norges og de
mokratiets pris i «Scribners magazine», en lovprisning av
nordmandens ædle uavhængighetstrang og glødende kjærlig
het til friheten, til hans ukuelige selvtillid. Han nord
manden lærte sig aldrig at lempe sin tro eller handle
maate efter andres, han lærte aldrig at bøie sit hode og lytte
til «hvad vil andre si».
Kjender vi os seiv, kjender vi vort offentlige liv og vore
offentlige mænd igjen i dette straalende billede?
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
