Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Offentlige mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Offentlige mænd.
paa den anden side og ta sit standpunkt i overensstemmelse
dermed. Man maa ikke bare la sig lede av følelser.» Tan
ker og ord er hentet fra statsraad Schønings argumentation i
1904, den som blev saa haardt bedømt av de samme mænd,
som nu brukte hans synsmaater. Men de hadde flere argu
menter: Det var ikke saa farlig med programposterne, ti de
lot sig allikevel vanskelig realisere, saa længe de livsvarige
rettigheter var ved magt og Borregaardsretten stod uavgjort
for Høiesteret. Men var der da ingen livsvarige rettigheter
og ingen Borregaardsret for domstolene i 1906, da program
met, det nu paa baaten givne program, blev slaat fast og
forkyndt som forpligtende?
«Jeg forstaar ikke, hvordan det er med anstændighets
følelsen hos disse mennesker, sandelig, politikken maa ha
drevet et slemt spil med dem.» Ordene er Egede Nissens
fra traktatdebatten, og han fortsatte: «Naar de nu saa til
like vil fremstille det, som de var seierherrer, disse herrer
Abrahamsen og Aarrestad, disse slagne førere, disse mænd,
som skulde ligge paa sine gjerninger, som skulde jages ut,
istedenfor at sitte her i salen.»
Her faldt præsidentens klubbe. I det norske Stortings
ærværdige og uldne forhandlinger taales ikke et slikt frisprog.
De skulde jages ut! Av hvem’? Vælgerne kaaret hr.
Abrahamsen paany i 1912, og Gunnar Knudsen kaldte ham
paany tir justisminister. Det kan alene forklares av hans
betydelige fortjenester av forbudsbevægelsen, ingen vil paa
staa, at det er begrundet i fremragende juridiske kvalifika
tioner. Men statsminister Knudsen følte sig vel solidarisk.
Den «glansløse saklighet, som nu forkyndes som hans poli
tiks kjendetegn, hadde ogsaa paa traktatpolitikkens omraade
git sig utslag i beroligende ord, som han talte i Stortinget i
1908. Han var rikets statsminister og finansminister og skulde
da ha krav paa i særlig grad at staa til troende.
«Det ligger da virkelig i sakens natur saa lød de
glansløst saklige ord at sund fornuft maa tilsi, at ingen
fremmed stat kan komme med indvendinger mot et toldpaa
læg, som repræsenterer paa en saa kostbar vare som konjak
eller whisky en prisforskjel av 3—4 øre, saa meget mere som
jeg har grund til at kunne uttale, at brændevinsspørsmaalet
volder os ingen vanskelighet i Frankrike.» (!)
4 Samtiden. 1915.
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
