Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Offentlige mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
Aaret efter underskrev han den traktat, som forbyr et
eneste øres toldpaalæg.
Ved slutningen av hin traktatdebat i 1909 uttalte pro
fessor Stang:
«Jeg vil haabe, at de mænd, som nu kommer til at ta
avholdsarbeidets ledelse op efter herr Aarrestad, kommer til
overfor politiske motstandere at føre et sømmeligere sprog.
Jeg vil haabe, at hovmodet og anmasselsen, forkjetrelsen av
anderledes tænkende nu maa være lagt paa hylden med den
politik, over hvilken idag kirkeklokkerne ringer.»
Hr. Stängs haab er ikke gaat i opfyldelse. Hovmodet
og anmasselsen blomstrer, og politikerne giør bud og over
bud paa totalisternes stemmer. Og det uagtet bevægelsen har
yderligere utartet i sine ytringsformer og i sin polemik, saa
man stundom mindes de entusiaster, Holberg taler om i sine
heltehistorier «hos hvilke Imagimationen ofte saa sterkt har
opereret, at ikke mindste Gnist af Skjønsomhet haver været
at fmde, saa at deres Iver kand henregnes til en puur Af
sindighed».
Slik er det med den ene av de store merkesaker: For
budsbevægelsen, og bedre er det ikke med den anden, maal
saken. Og her er fanatismens fare saa meget større, som den
medfører en national svækkelse, en spaltning i folket, som
allerede før er mere end tilstrækkelig fyldt av fylkesaand og
altfor litet føler sig som en riksenhet.
Den trossætning, som holder maalbevægelsen oppe og
gir den en religionskamps styrke, er læren om de to nationa
liteter i landet, indflytterne og de egte nordmænd. Forgjæ
ves har professor Ernst Sars stemplet denne lære som uhi
storisk i sin grund og forbrydersk i sine virkninger, forbry
dersk «baade mot sandheten og fædrelandet», forgjæves har
det været, at maalmanden professor Koht paa provokation
har erkjendt, at «om vi har to riksmaal, saa er vi derfor ikke
to nationer, alle er vi nordmænd og hører til samme folket»,
maalprofeterne vet det bedre. De lærer ungdommen, a
riksmaalet byr dem vilkaar, som «det hertekne folket i Polen
og Slesvik», den statskronede digter Jens Tvedt synger om
nationalsångens digter: «Aldrig saag Norig niding værre»,
vor tale viser, at vi har «flekker paa tungen», vort sprog dø
pes under navnet «den danske møkka», og vi seiv er «heime-
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
