Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Vilde den av enhetsskolekomitéen skisserte byskole være i retfærdighetens eller likhetens interesse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Uthævet lier.
Dr. T. Parr.
I de første 5 aar skulde nemlig alle «normalbørn», hvor
forskjellige deres arbeidsforhold, legemskræfter og evner end
maatte arte sig, faa nøiagtig de samme opgaver at løse.
Nu er det rigtignok saa at selve komiteen nærmest maa
opfattes som en motstander av den skole som den un
der trykket av et høist besynderlig opdrag her har uttænkt.
Et av dens medlemmer, frøken Bredal, tar, i et udmerket
særvotum, bestemt avstand fra den hele plan i dens skin
demokratiske grundvold.
Og komiteens flertal bruker paa flere steder uttryk del
viser at det betragter det hele projekt som et sprang ut i
natten, og at et utkast som dette overhodet aldrig var frem
kommet, hvis komiteens mandat hadde hat en mindre tanke
hemmende og horisontforsnævrende form. (Se f. eks. s. 63,
73, 74, 75!)
Ja seiv de to yderligstgaaende er med paa uttalelser som
denne (paa s. 23):
«Det er . . . klart at der ved siden av disse betingelser»
(som i det væsentlige vedrører selve skolens ydre og admini
strative forhold) «tillike er tilstede en række momenter av
anden art, som i virkeligheten maaske vil vise sig at ha
langt 1 større betydning for spørsmaalet om reformens række
vidde i livet og ikke bare paa papiret.»
Men skjønt komiteen seiv gientagende uttrykker sin sterke
tvil om «reformens» gavnlighet, har altsaa bare ett av dens
medlemmer fundet det nødvendig at samle sine betænkelig
heter til en aapen og grei protest. Og det store publikum
vil derfor let kunne faa et meget vildledende indtryk av at
komiteens flertal dog, nåar alt kommer til alt, føler sig mere
eller mindre overbevist om den mandatbestemte skoles sam
fundstjenlighet.
Og de ovenfor omtalte to medlemmer gaar endog 4
sider efter den her citerte uttalelse saa vidt som til; prak
tisk talt, at ville forbyde byernes forældre at sende sine
børn til nogen anden skole end denne, seiv om de tinder
systemet aldrig saa uheldig eller den statsbegunstigede skole
aldrig saa daarlig ledet.
Og hvorfor?
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
