Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Vilde den av enhetsskolekomitéen skisserte byskole være i retfærdighetens eller likhetens interesse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Side 24.
Enhetsskolekomitéens byskole.
For saavidt mulig at skaffe hvert barn hvad det trænger?
Er det for at skaffe hvert barn det gedignest mulige aands
indhold, de bedst mulige arbeidsvaner, den sterkest mulige
vilje at d’herrer E ftest øl og Horst trods sin ovenciterte
indrømmeise av at de siet ikke vet hvad de tilraader vil
tvinge de hurtigste til at forvænnes, de langsomste til at for
virres endnu mere end nu?
Det hjælper litet at tale noksaa pent om de forskjellige
individers forskjellige behov, nåar man samtidig föreslåar ind
ført en ordning som med hensyn til individualitetens forneg
telse synes at være uten sidestykke i noget andet civilisert
land. (Se prof. Anderssens efter indstillingen følgende oversigt.)
Det hjælper t. eks. litet at paaberope sig læseplanen for
Ziirichs folkeskole, som om man befandt sig i en beroligende
overensstemmelse med ialfald noget der smaker av etslags
europæisk tankegang, nåar man i sit hele ræsonnement viser
den fuldstændigste foragt for eller miskjendelse av hvad denne
tankegang indebærer.
I det avsnit av Ziiricher læseplanen som komiteen cite
rer, staar bl. a.: «Saa forskjellig som elevernes anlæg er,
og saa mangfoldig som deres hjemlige forhold arter sig, vil
den viden og kunnen som skolen formaar at gi dem, være
individuelt meget forskjellig. Men et visst minimum maa
dog av hvert barn forlanges. Naar de dygtigere tilegner sig
undervisningsstoffet med liten møie, saa er det skolens sær
lige opgave at skaffe de mindre dygtige og de svake en til
deres ydeevne Svarende utdannelse uten at derved de dyg
tigere hindres i sin fremgang.» 1
Det tør være en av de sikreste av alle pædagogiske grund
sætninger at det ikke nytter at gaa hurtigere frem med sin
kundskapsmeddelelse end at eleverne faar tid til en nogen
lunde forstandig opfatning av hvad de hører.
Og det tør være en ikke mindre sikker ting at der i den
av komiteen uttænkte anstalt vilde bli en endnu langt større
procent elever end i vore nuværende skoler for hvem en saa
dan opfatning av det hørte for en væsentlig del var ganske
utelukket, hvis ikke de dygtigere, de av en eller anden grund
baade bedre og hurtigere arbeidende skal «hindres i sin
fremgang».
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
