Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Aarflot.
haanden for enhver, som har øine at se med. Og dagens
reale situation er den, at før Englands indtræden i krigen
var denne en fastlandskrig og som følge derav og av mari
nernes styrkeforhold hovedsagelig en krig tillands; det var
paa fastlandets slagmarker alene, resultatet maatte avgjøres.
Faren for, at Norge skulde inddrages i krigen, var derfor før
Englands krigserklæring mot Tyskland absolut minimal. Efter
Englands krigserklæring er situationen helt omvendt. Saa
længe Tyskland ikke var i krig med England, kunde det
drive sin svære oversjøiske handel nogenlunde uforstyrret;
hverken Frankrike eller Rusland kunde hindre det heri.
Selvom Frankrike kunde gjøre kanalveien upraktikabel
vanskelig nok forresten vilde veien mellem Skotland og
Norge være aapen. Nu er ogsaa denne vei stængt. England
har som enhver burde vite i de sidste ca. 15 aar ofret
efter engelske opgaver ca. 12 millioner pund sterling paa
llaatestationer i Skotland og paa sydspidsen av Orknøerne
(Scapa Flaw). Hensigten hermed er klar, —og norske aviser
har ogsaa forlængst gjort opmerksom derpaa; den er kort
og godt at stænge den tyske handel inde, og under forut
sætning av en noget langvarig krig at lamme den for lange
tider. Hvor længe Tyskland kan utholde dette pres uten at
forsøke at sprænge sig vei paa denne kant, er ikke godt at
vite; hittil har det med en resignation, som Norge ihvertfald
pligter at paaskjønne, fundet sig i, at dets handel stagnerer,
uten at gjøre mottræk. Men blir presset for sterkt, saa det
gaar paa livsnerverne løs, da er der efter Englands krigs
erklæring al fare for, at avgjørelsen vil falde utenfor vore
kyster. Og hvordan end denne avgjørelse blir krig er
altid hasard saa beror det paa et terningkast, om den
ene eller den anden av parterne i ren selvopholdelsesdrift
derefter vil se sig nødt til at krænke vor nøitralitet. Derfor
er vor stilling efter Englands krigserklæring ingenlunde «for
bedret», den er tvertimot betydelig mere resikabel end før.
Österrikes ultimatum og paafølgende krigserklæring til
Serbien har blandt publikum i meget stor utstrækning været
opfattet som en stormagts overfald paa en smaastat. Saa
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
