Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigcn.
enkel er saken selvfølgelig ikke. Det lar sig overhodet ikke
gjøre at ha nogensomhelst mening om hvilketsomhelst op
dukkende balkanspørsmaal, uten at man har klart for øie
først og fremst Ruslands, dernæst ogsaa Englands og Öster
rikes politik i den nærmere Orient ialfald i de sidste 100 aar.
Hvad Rusland angaar, vet eller bør ialfald enhver vite, at
det i mindst 200 aar har hat sit blik fæstet paa erhverveisen
av Konstantinopel og dermed paa tyrkernes forjagelse fra
Europa. Fra russisk standpunkt er dette en naturlig og selv
given politik, og hvad mere er, maaske ogsaa fra et almen
europæisk standpunkt. I den første halvdel av denne periode
var Tyrkiet sterkt nok til alene at vise de russiske angrep
tilbake. Men i de sidste 100 aar har England altid staat paa
Tyrkiets side, og uten Englands hjælp vilde tyrkerne nu sik
kerlig forlængst være forjaget fra Europa. Under Krimkrigen
var England og Frankrike Tyrkiets direkte allierte. Under
den sidste russisk-tyrkiske krig i 1878 stod russernes seierrike
hær like under Konstantinopels mure, nærmere end de alli
erte Balkanstaters hære stod under sidste Balkankrig. Det
er et bekjendt faktum, at den russiske øverstkommanderende,
storfyrst Nicolaus, hadde bestemt sig til at marsjere ind i
Konstantinopel og erstatte halvmaanen paa Hagia Sofia med
det græske kors. England hindret det. Østerrike indskræn
ket sig til forholdsvis beskedne forestillinger. Men England
lot sin flaate løpe ind i Dardanellerne og mobiliserte 2 land
gangskorpser paa tilsammen 70000 mand, der samledes paa
Malta, alt til Tyrkiets forsvar. England negtet at respektere
San Stefano-freden, fremtvang kongressen i Berlin, hvor
fredstraktaten praktisk talt blev istykkerrevet, og berøvet
Rusland og dets allierte, Rumænien og Serbien, saavelsom
den nyoprettede Balkanstat Bulgarien seierens frugter. Og
det tyrkiske rædselsherredømme i dets gjenværende euro
pæiske provinser fortsattes like indtil vore dage. Og for
Ruslands fremtrængen til Middelhavets og dermed verdens
havenes store handelsveier var der foreløbig sat bom.
De smaa Balkanstater, som oprettedes som resultat av
disse krige, hadde Rusland ment at skulle benytte som trappe
trin paa veien til Konstantinopel. Det viste sig imidlertid
snart, at disse stater hadde sine egne ønsker og maal. * Ser
bien fandt sig først og fremst grundig skuffet over San Stefano-
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
