Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigcn.
endnu ikke materiale til at opgjøre sig nogensomhelst mening,
og det er vel tvilsomt, om det nogensinde vil kunne bevises,
seiv om det virkelig har været saa, hvad ellers burde være
litet trolig. Forøvrig hadde landet bragt ikke übetydelige
ofre for sit forsvar; baade derfor og henset til dets nuværende
ulykkelige stilling er det saaledes litet behagelig at maatte
paapeke, at disse ofre maaske ikke var saa upartisk anvendt,
som det av en nøitral stat maa kræves. Dette gjælder specielt
dets befæstningsanlæg, som omfattet Naraur, Luttich og Ant
werpen samt etpar mindre. Det springer straks i øinene, at
åe to førstnævnte nærmest har til hensigt at hindre eller
opholde en indmarsj fra tysk side, mens Antwerpen foruten
til forsvar for Scheldemundingen formentlig skulde tjene til
basis og depot for felthæren, eventuelt som tiltlugtssted for
denne. Overfor en tysk indmarsj hadde derfor landet vis
selig gjort, hvad der ved befæstningsanlæg kunde gjøres
for et effektivt forsvar. Men hvorledes var saa forholdet i
denne henseende overfor den anden stormagtsnabo, Frank
rike? Belgiens landgrænse mot Frankrike er omtrent 3
gånger saa lang som grænsen mot Tyskland, men paa hele
denne lange grænse findes ikke et eneste belgisk befæst
ningsanlæg; om Namur overfor en fransk invasion kunde
ha nogen betyd ning, skal lates usagt, men ihvertfald kunde
Frankrike ogsaa under denne forutsætning uten at støte paa
fæstningshindringer oversvømme mindst 3A av landet. Frank
rike hadde derimot befæstet sin side av grænsen mot Bel
gien meget sterkt. Disse fakta er altfor paafaldende til, at
de kan lates unævnt. Man behøver ikke derav at trække
slutninger om hemmelige avtaler eller lignende; derimot er
det fuldt berettiget at si, at de ikke styrker troen paa landets
bona fide nøitralitet. Og det er neppe heller for meget sagt,
ut landet hadde gjort langt rettere i at spare de til Namurs
og Luttichs befæstninger anvendte penger, og istedet anvende
al sin evne paa utviklingen av sin feltarmé, en foranstaltning,
som ikke med nogetsomhelst skin av ret kunde opfattes som
tendensiøs eller nøitralitetsstridig. Herav tør der maaske
ogsaa for os nordmænd være endel at lære.
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
