Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Aarflot: Verdenskrigen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Aarflot.
Titelen som «de smaa staters beskytter» vil England neppe
for alvor kræve sig tilkjendt. Bortset fra, at det vil falde
meget vanskelig historisk at bevise, at dette smukke princip
har været gjennemført eller i synderlig utstrækning praktisert
av England, er det i og for sig en umulighet, ikke bare for
England, men ogsaa for hvilkensomhelst anden magt, at fast
slaa et saa ædelt princip som ledende og avgjørende motiv
for sin optræden. Derfor er det heller ikke paakrævet at
undersøke, hvor megen eller hvor liten grund specielt
de tre skandinaviske riker har til at trøste sig hertil. Derimot
er det i høieste grad paakrævet, at ikke bare vi, men enhver
anden liten nation paa forhaand gjør sig fuldt fortrolig med,
at man i paakommende tilfælde kun har sig seiv at stole
paa, det arbeide, man i fredens dage har utført til sin egen
betryggelse, og det ikke bare paa forsvarsvæsenets om
raade. En nations selvstændighet betrygges selvfølgelig ingen
lnnde udelukkende ved et sterkt forsvarsvæsen alene. Saa
meget mere, som et virkelig sterkt forsvar ikke er tænkelig
uten paa basis av et ogsaa forøvrig motstandsdygtig, materielt
og aandelig sundt samfund.
Vi kan altsaa med god samvittighet specielt overfor
England seiv la Englands forhold til de smaa stater ligge.
Vi behøver ikke at omtale dets forhold til Danmark-Norge
i 1801 og 1807, til Sverige i 1808 og 1809, da England var
Sveriges allierte, men Sverige allikevel mistet Finland,
eller til Danmark i 1864. De politiske forhold, der ved disse
for de skandinaviske lande saa skjæbnesvangre begivenheter
var bestemmende for Englands optræden, er nn kjendte nok,
og den bitterhet overfor England, som i adskillige aar
derefter var noksaa almindelig følt, er forlængst forsvundet.
Derimot er der en anden nyere begivenhet, som ikke kan
lates nomtalt, nemlig Englands krig med de to Boerrepu
blikker i 1899—1900. Det er vel ingen overdrivelse at si, at
denne krig og dens resultat var en meget haard prøve spe
cielt for alle dem, der har næret varmt venskap og sterk
tillid til England og det engelske folk. Til disse regner ogsaa
jeg mig. At England senere ved oprettelsen av den Syd-
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
