Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. II. Sir Edward Grey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15/) S. C. Hammer.
den rene erobrergriskhet, og som var saa meget mere übe
rettiget, som Adrianopel endnu ikke var faldt.
Sir Edward følte sig allikevel ikke opfordret til at lægge
sin autoritet i vegtskaalen til fordel for en fred, som kunde
spare Tvrkiet for en unødig ydmygelse. Resultatet var, at
da Balkanstaterne tilslut fik sin vilje, blev fredsvilkaarene
underkjendt av den oprørte tyrkiske nationalfølelse, som
under ledelse av Enver Bey slog spillet overende i januar
1913. Dermed laa veien aapen til den anden Balkankrig,
det albanske projekt med fyrsten av Wied, vingestækningen
paa den serbiske ærgjerrighet mot havet med hele den under
trykte forbitrelse, den førte med sig hos det serbiske folk.
Her maa Sir Edward være med at ta ansvaret for det, som
senere er hændt saavidt vi er istand til at bedømme be
givenheternes utvikling paa grundlag av det materiale, som
foreligger til dato.
Denne hans utprægede ulyst til at gripe ind, hvor det
ikke er direkte nødvendig, seiv om de indirekte følger kan
bli noksaa vidtrækkende, kommer karakteristisk frem i en
uttalelse av ham i hans bekjendte tale i Underhuset 3.
august 1914, dagen før den britiske krigserklæring til Tysk
land. Under henvisning til den krise, som var en følge av
annektionen av Bosnien og Herzegovina i 1908, sier han føl
gende om en samtale han dengang hadde i London med
den daværende russiske utenriksminister Isvolski: «.Teg er
klærte bestemt overfor ham, at siden dette var en Balkan
krise —en Balkanaffære antog jeg ikke, at den offentlige
mening her i landet vilde berettige os (o: den britiske regje
ring) til at love at gi noget mere end diplomatisk støtte.»
Denne uttalelse gir os hele den britiske Balkanpolitik i en
sum i de seks aar før utbruddet av den nuværende krig.
Nøiagtig samme holdning indtok han overfor Frankrike
fra Algeciraskonferansen til det store fredsbrud. «I den nu
værende krise helt til igaar (o : 2. august 1914) har vi heller
ikke git løfte om noget andet og mere end diplomatisk støtte.»
Men her stod man med en gang overfor ganske andre, mere
nærliggende spørsmaal om England skulde faa Tyskland
til nabo rundt om i verden istedenfor Frankrike paa alle de
punkter, hvor hittil engelske og franske kolonier har støtt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
