Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Forgrundsskikkelser inden det europæiske diplomati. II. Sir Edward Grey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgrundsskikkelser indcn det europæiske diplomati.
den tid en utbredt mening ikke mindst paa Balkanhalvøen
som hele dette forhold nærmest vedkom, at der efter alle de
erfannger, man hadde fra tidligere tider om tyrkiske løfter,
maatte kræves ganske andre bindende garantier for indførelse
av virkelig effektive reformer. Sir Edward reagerte. En slik
pohtik kunde føre til aktiv indblanding paa Balkanhalvøen
med følger, som ikke lot sig overskue. Hvorfor ikke heller
gi ungtyrkerne a fair chance? Det var det rimeligste og
mest hensynsfulde overfor de nye magthavere, som ikke an
svarlige for förtiden, og samtidig det fordelagtigste og mest
betryggende for Europa.
Hans opfatning seiret, og ungtyrkerne hk sin «chance»
Men begivenheterne i 1912 viste paa en overvældende maate
at de hadde savnet, ikke bare politisk evne, men ogsaa mo
ralsk vilje til at utnytte den. For den europæiske stormagts
anseelse blev Balkankrigen til en begyndelse likefrem dræ
pende. Status q u o-politikken paa Balkan, som magterne
hke til det sidste indskjærpet som et dogme, blev feiet over
ende av Balkanforbundets arméer. Grænsepæler blev flyttet
og nye maal stukket ut paa en maate, som ingen hadde
tænkt sig muligheten av. Hvis ikke stormagterne vilde resi
kere at bli sat helt utenfor ved den endelige løsning av Bal
kanspørsmaalet, maatte der tages en hurtig beslutning, forin
den Tschataldjastillingen Tyrkiets sidste skanse faldt,
og veien til Konstantinopel laa aapen for de seierrike Balkan
stater.
Under disse omstændigheter var det den bekjendte
vaabenhvile kom istand i december 1912 med de vigtige
underhandlinger i London, som i de dage samlet hele ver
dens opmerksomhet om sig. Sir Edward var nu den cen
trale skikkelse i europæisk politik, hans autoritet übestridt og
hans ord avgjørende. En mere subjektiv natur end hans
med større skarpblik og mere fordomsfrihet vilde efter al
menneskelig sandsynlighet ha magtet at tvinge igjennem en
løsning. Tyrkiet var villig til alt bare ikke til at gi slip
paa Adrianopel med de gamle sultangraver muhammeda
nismens historie gjennem fem äärhundreder: Der var et etisk
moment av største betydning i dette krav ganske ander
ledes underbygget end det bulgarske, som var et utslag av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
