Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Bull: I mørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Bull.
Nu var cigaretten røkt ut, stumpen brændte i hans valne
fingre, og han slåp den.
Den faldt og faldt ned gjennem jernsprinklerne over
lyskassen, like ned mellem endel gamle aviser.
Mens blev ganske iskold. Han saa hvorledes stumpen
laa og glødet dernede. Han kunde se, hvorledes den laa like
op paa et avertissement om totalrealisation, enormt billige
priser, obs. og non plus ultra. Han saa ogsaa, hvorledes pa
piret gulnet svakt under den lille tætte glo i cigaretten. Og
der kom en heftig bevægelse over ham. Men det underlige
ved denne følelse var, at skrækken for lølgerne var den
mindste del. Aa, Mens følte sig irritert indtil raseri af denne
hændelse. Nu var det altsaa, han hadde at styrte ind i
butikken, alarmere og rope efter en bøtte vand, da speilglas
ruten strakte sig helt ned i lyskassen og straks vilde spræn
ges, hvis papirerne tok ild. Han hadde at bryte ut av sin
saarede ensomhet, sin triste frihet for verden omkring sig
det var hans pligt at opvække butikbetjeningens
uvilje og folks opmerksomhet. Han vilde vel til paa kjøpet
bli beglodd og faa latteren over sig, nåar den lille stump var
slukket med en skvæt vand, for nåar den først var det, saa
tænkte vel ingen længer paa, hvad den lille centimeters stump
kunde ha blit til. Men alle skulde stirre paa ham, uviljen
mot en fremmed fyr med blekt ansigt laa altid rede.
Ak, hvorfor, hvorfor skulde nu dette hænde ham?
Ham, der var stillet slik, at en hvilkensomhelst handling bare
vilde bli skyldskrevet ham som noget galt! Hadde det været
en av de honnette herrer, som spaserte frem og tilbake bak
hans ryg, vilde deres iver bli mottat med taknemlighet og
elskværdighet de vilde kunne gaa derfrå med fornem
melse av at ha reddet mange menneskers liv. Han vilde
kun gaa bort med en forøket følelse av at ha bragt mange
menneskers liv i fare!
Og saa sneg der sig til paa kjøpet indover Mens en mis
tanke om at det ikke engang vilde ha hændt en av de andre,
de hadde ikke kunnet være saa nervøst uforsigtige, men
netopen sjæl som ham maatte det næsten hænde, fordi livets
smerter aldrig hadde undt ham tid til at være forutseende Og
en dump følelse av hadefuld resignation løp sammen med hans
skyhet. Han saa sig om. Bak ham, i det fantastiske halvlys
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
