Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner-Hegge: To tilfælde av «clairvoyance» fra den senere tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorleif Gruner-Hegge.
Jes skulde tro, at H. tilhører de saakaldte visuelle,
det vil si mennesker, som viser en fremherskende tilbøielig
het til at tænke sig alt ved hjælp av indre synsbilleder; ord
f. eks., vil de kunne mindes ved at se dem for sit indre syn.
De billeder, som efter H’s utsagn danner sig hos ham under
sedlernes tydning, kan forøvrig neppe kaldes indre synsbil
leder eller forestillingsbilleder; men det er vel ikke usand
synlig, at saadanne billeder er medvirkende.
Om frk. v. B.s tilstand under erkjendelsen av gjenstan
dene har v. Wasielewski som sagt intet at meddele. Deri
mot findes, spredt i hans avhandling, nævnt flere eiendomme
lige ting av interesse.
Meget tyder for det første paa, at frk. v. 8., likesom H.,
er visuel; hun synes overhodet at ha et utpræget, tydelig
foreslillingsliv. Maaske er dette av betydning for forstaael
sen av hendes eiendommelige evne; der er stor forskjel paa
mennesker med hensyn til de indre forestillingers, erindrings
billedernes tydelighet.
Karakteristisk for frk. v. B. er det videre, at hun altid
forholdsvis let kan beskrive angjældende gjenstand forbau
sende nøiagtig, men ofte uten at være istand til at finde det
forløsende ord: nemlig gjenstandens navn.
Om hendes nøiagtighet vidner forøvrig følgende tilfælde.
Det gjaldt at erkjende et krystallinsk stof, og forsøkslederen
visste ikke, at det var krystallinsk, da krystallerne ikke
kunde sees med blotte øine. Ikke destomindre sier frk. v. B.
under forsøket: «I glasset en liten mængde av et hvitt pul
ver. Det er meget fint, ikke som det igaar (morphium),
men heller ikke f. eks. som mel, men glitrende, som smaa
krystaller. >
Endelig er det en eiendommelig og interessant ting, at
hun gierne lægger æsken paa brystet eller hodet; og i sed
delforsøket la hun den beskrevne seddel paa panden, et
træk, som vi, morsomt nok, kan tinde igjen hos H. Kan
denne fremgangsmaate virkelig lette erkjendelsen av æsker
nes eller de beskrevne sedlers indhold? Isaafald er det mulig,
at fordelen delvis kan bero paa den hos vedkommende ganske
naturlige forestilling, at gjenstandene, eller ordene, vil kunne
«sces» bedre i umiddelbar nærhet av øinene, eller «kjendes»
bedre, nåar æsken sættes paa brystet. I den mere daglig-
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
