Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Aubert: Kunst og skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst og skole i Tyskland.
kunst. Særlig i 70-aarene utkommer der i Tyskland en række
skrifter og skoleprogrammer om kunst i gymnasiet (o: den
høiere skole). Støttet av begeistringen for Schliemanns utgrav
ninger i Grækenland og Lilleasien kræver forfatterne som
mest er skolemænd at kundskap om den antike billed
kunsts historie maa bli ført ind i gymnasiets undervisning.
Naturfagenes forkjæmpere hadde stillet sig sterkt kritisk til
gymnasiets utpræget formale undervisning, og det var nok
ogsaa for at gi undervisningen i den antike kultur mere fylde
og livsmagt at saa mange nu vilde ha kunsten ind i den.
Men denne kunstundervisning kan let bli bare historisk og
føre til læsning og kundskap om kunst istedenfor til opøving
i at se, og faar da mindre værdi hvis den ikke likefrem
gjør skade. I hvert fald har agitationen for den antike kunst
i gymnasiet liten sammenhæng med det arbeide for kunst i
skolen som har skutt slik vekst i Tyskland i de sidste
20 aar.
I og omkring de sidste ti aar av det 19de aarhundrede sker
der et sterkt omslag i Tysklands kunstliv. Under paavirkning
særlig av fransk kunst river den tyske malerkunst sig løs fra
traditionen og vender sig mot naturen som eneste læremester,
og glæder sig over lyset og farven. En ny slegt av arkitekter
vokser frem og bnier helt nye veier for sin kunst. Kunst
haandverket og kunstindustrien gjør sig fri fra «Altmeister»-
stil og nåar gjennem «Jugend»-stilen, som jo egentlig ingen
stil er, frem til den rike mangfoldighet som har sat Tyskland
i første række blandt Europas folk paa dette omraade. Gjen
nem hele denne utvikling er Tyskland i vore dage blit et
andet end det var for 20—25 aar siden. Ved siden av denne
kunstens egen fremgang gaar et viljefast og planmæssig direkte
arbeide for at hæve det tyske folk til større kunstforstaaelse.
I dette arbeide har ogsaa skolen tat del.
Det var i 1887—89 at de første tydelige røster hævet sig
for at peke paa hvilken lav plads kunsten indtok i tysk dan
nelse. Sterkest av alle hørtes den anonyme forfatter av «Jlern
brandt als Erzieher», som utkom i 1889. Med voldsomhet
retter Langbehn det var forfatterens navn sin kritik
mot den tyske kulturs videnskabelige aand, som har ført til
aandløs specialisering. I tænkningen og skjønliteraturen mang
ler der epokegj ørende individualiteter. Billedkunsten sav-
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
