Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Aubert: Kunst og skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Aubert.
ner monumentalitet, nogen tysk arkitektur findes ikke,
og kunstindustrien har paa sin stiljagt endnu ikke naadd
frem til nogen egen stil. Tiden er demokratisk og nivelle
rende, og den historiske, tilbakeskuende aand er lammende
for al nyskaping. Forfatteren synes dog at merke spor av
træthet likeoverfor videnskapen og objektiviteten. Han mer
ker længselen efter kunst. Da det subjektive, personlige,
individuelle er grundlaget for kunsten, viser han det tyske
folk hen til den mest individuelle og traditionsløse av alle
tiders tyske (!) kunstnere, Rembrandt, som det store forbil
lede, den store opdrager. Langbehns bok vakte vældig
opsigt, og blev like sterkt haanet og hævet til skyerne. Del
er let nok at se at forfatterens dom om tidens videnskap er
mildest talt overlladisk og uretfærdig. Det er ogsaa sandt
at boken er uklar og ikke opstiller noget tydelig, konkret
program. I springende, kaotisk fremstilling behandles tysk
kunst, tysk videnskap, tysk politik, tysk dannelse, tysk men
neskelighet («Menschheit») ut fra en fylde av synspunkter. Den
som vil læse boken, maa ogsaa døie at høre endel om merke
lige egenskaper hos det tyske folk. Men alt det som kan
sies om den, vedkommer os ikke her. Det er en kjends
gjerning at den har været i høi grad vækkende og var et
typisk uttryk for tidens uklare, gjærende følelse av at den
tyske kultur led av betydelige mangler, for følelsen av at der
i den tyske nation laa kræfter som kunde føre den frem til
et rikt kunstliv. Boken blev læst som ingen anden den
har vist ogsaa været adskillig læst hos os. I løpet av ganske
faa aar utkom den i nogen og firti oplag.
Omtrent fra den tid av da Rembrandtboken utkom, følger
der i Tyskland en hel literatur om kunstforhold og «kunstopdra
gelse» (Kunsterziehung). Orientering i denne literatur og dens
tankeindhold findes i en omhyggelig utarbeidet bok av dr.
Johannes Richter: «Die Entwicklung des kunsterzieherischen
Gedankens». Meget i denne literatur er ypperlig skrevet, klart
og kritisk tænkt, og vil læses med utbytte ogsaa hos os,
f. eks. arkitekten Hermann Muthesius’ skrifter1 og Ludvig
Volkmanns fine lille bok «Die Erziehung zum Sehen». Her
skal bare særlig omtales de to forfattere som har hat størst
1 Muthesius’ bok Stilarkitektur og bygningskunst» er oversat til norsk av
direktør H. Grosch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
