Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo von Hofmannsthal: Digte. Paa norsk ved Christian Killengreen - Verdensgaate - Terziner. I. Om forgjængelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TERZINER.
OM FORGJÆNGELIGHET.
Og at mit eget jeg gled i sin grund
Hugo von Hofmannsthal.
Og vokser, kjender ei sig seiv
og blir en kvinde, en har kjær
og underbar som elskov er !
Hvor dyp en viden elskov gir!
Der blir hvad før var anet kun
i kysset manet i sin grund. . .
saa trær en tiggers fottrin der
hvor ædelstenen fængslet er.
Den dype brønd, den vet det vel,
engang for hver en velkjendt ting,
nu hvirvles kun en drøm i ring.
End hviler deres aande varm paa kindet,
hvor kan det ske at disse nære dage
for altid, ja for altid kunde svinde?
Det er en ting som ingen helt forstaar,
og altfor kvalfuld til at man kan klage
at alt tilhope svinder og forgaar.
hit over fra de fjerne barneaar,
ja, fjerne for mig, stumme som en hund
Og i vor tale er det nu,
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
