Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo von Hofmannsthal: Digte. Paa norsk ved Christian Killengreen - Terziner. I. Om forgjængelighet - Dit ansigt...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av slikt et stof som drømme er vi baaren,
og drømmene slaar sine øine op,
Slik dukker ogsaa vore drømme op.
Som børn i latter lever de os nær,
saa mægtige, nåar op og ned de svæver,
som maanens runding bakom skogens trær.
Og tre er ett: vort jeg, en drøm, en ting.
Digte.
Saa : at jeg og var til i hundredaar,
at mine fædre nu i dødningblund,
er bundet til mig som mit eget håar,
og maanens bue gaar fra krönens top
ut i den store nat i dæmpet skjær.
Ind i vort indre drømmene sig væver,
som aandehænder famlende omkring
i lukket rum, de altid i os lever.
Dit ansigt var med drømme ganske tynget.
Jeg taug og saa paa dig, jeg taug og bævet;
hvor steg det frem! Jeg gav mig engang hen
i fjerne nætter, da jeg udelt levet,
DIT ANSIGT
som smaabørn under hvite trær om vaaren,
Saa ganske til mig som mit eget håar.
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
