Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo von Hofmannsthal: Digte. Paa norsk ved Christian Killengreen - Dit ansigt... - Oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPLEVELSE.
Hugo von Hofmannsthal.
hvor spinkle, magre trær stod spredt opover
den nøkne skrænt, og hvor langs dalens side
de smaa og lave taakeskyer seilet
og gjennem stilheten det sølverhvite
og altid nye, altid friske vand,
som elven skyllet hen hvor steg det frem!
Hvor steg det frem! til det, til alt det der
og til dets skjønnet som var ufrugtbar
gav jeg mig hen i længselssyke aar
dengang, som nu for synet av dit håar
og for den glans som dine øine har!
Med sølvgråa dis var hele dalen fyldt;
i dæmring laa den som om maanens skjær
seg gjennem skyer. Dog det var ei nat.
Og med den sølvgråa dis som fyldte dalen
fløt mine tanker, der de dæmret, sammen,
og stille sank jeg i det bølgende
og klare hav ; og saa forlot jeg livet.
Hvor underbare blomster var ei der;
hvert bæger fuldt av varme. Et krat av planter!
Et gulrødt lys som av topaser glødet
i varme strømme gjennem det. Det hele
var ganske opfyldt av en dyp, tungsindig
og svulmende musik. Og dette saa jeg,
endskjønt jeg ei forstaar det, dog jeg saa det:
det er døden. Til toner er den blevet,
en vældig længsel fuld av dunkel varme
og lik det dype tungsind.
til maanen og den kjære, kjære dal
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
