Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Om fædrelandsfølelse og den verdensmenneskelige bevissthet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
denne flamme skulde dø ut, vil meget synke ned i aske. I
den kappestrid mellem folkene som altid vil være der, og
som godt kan finde spillerum inden moralens enemerker,
vil det folk ynkelig staa til skamme som ikke har trofaste
sønner.
Men det gives sider av fædrelandsfølelsen som har over
levet sig og som uten sang og klang kunde bæres til graven.
Ogsaa her kan vi faa veiledning av historien. Det er noget
en kunde kalde fædrelandsfanatisme, en eksklusiv form for
politisk patriotisme. Den er en antik företeelse, utsprunget
av givne historiske forhold. Som verden dengang var, maatte
fædrelandsfølelsen ta hin form. Nu er forholdene menne
skene imellem anderledes. Men vi er ikke frigjort i vort sind.
I følelseslivet har logikken en mere langsom fremmarsj end i
tankelivet. Vi gaar vel [i denne sak, som saa ofte ellers, og
trækkes med idealer som har faat magt over opdragelsen,
magt over sindene, fordi de engang passet for menneskenes
synskreds og tjente de da raadende livsforhold. Denne syns
kreds og disse livsforhold var bestemt ved den kjendsgjerning,
at en menneskeværdig eksistens mente man bare at ha i
eget land, inden sit eget folks midte. Med den ting er det
nu blit paa en helt anden maate.
Fædrelandsfølelsen i den klassiske oldtid har sat sig et
herlig mindesmerke i den berømte gravtale som Perikles
holdt over de faldne i Poloponneserkrigen aar 431 og som
Thukydid har meddelt os. Læser man gjennem den, vil man
maatte fyldes av beundring for de ædle perspektiver som en
vis statsmand aapner for menneskelivet i den attiske verden,
allerede et halvt aartusen omtrent før vor tidsregning. Men
man vil ogsaa bli slaat av en egen bevissthet som kom
mer tilorde i den og som isolerer athenerne overfor alle
andre folk.
<Vi har et styre, som ikke efterligner lovgivningen hos
andre folk, tvertom vi seiv tjener som mønster for andre . .
Med frihet behandler vi vore statssaker og under hverandre
at røre sig uhemmet ; vi harmes ikke paa vor nabo, om han
iblandt gjør dette eller hint som han har lyst til. I det dag
lige liv bevæger vi os fri for haardhet og surmuleri. Tal
rike opmuntringer har vi for aanden, nåar vi vender os bort
.leg skal gi nogen prøver.
212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
