- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtyvende aargang. 1915 /
235

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere: V. Fru Qvam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Politikeré.
visst aa benytte sig av dem slik som fru Qvam. Likevel er
hun ingen stor brevskriverske. Hendes ord er for alminde
lige, for avveiede og for objektive. Aa gjemme sig seiv iet
offentlig indlæg er en dyd. Aa gjøre det i et brev er ialfald
en dyd med forbehold. Paa dette punkt viser hun sin store
ulikhet med Gina Krog. Alle Gina Krogs artikler er breve.
Alle fru Qvams breve er artikler. Men de er gode artikler.
Og de er altid vel beregnet paa sin mottager og kommer
ufråvikelig paa det rette tidspunkt.
En følge av fru Qvams syn paa de enkeltes politiske be
tydning var den eiendommelige organisation, hun gav kvin
dernes landslag for stemmeretten. Det hadde nok en række
foreninger, i sine velmagtsdage omtrent halvhundrede. Men
enhver tilhænger av saken, som erla sin aarsavgift til lands
organisationen, var direkte medlem av den og hadde den
samme ret til aa optræ paa landsmøtet som foreningernes
utsendinger. Enhver stemte direkte i landsorganisationens
anliggender, direkte og pr. brev. Derved opnaadde fru Qvam,
at liver av disse enkeltmedlemmer i sin kreds utfoldet en
aktivitet som en hel förening. Til gjengjæld sank lands
moterne ned til den rene betydningsløshet; enhver sak var
avgjort paa forhaand i de digre brevbunker, enhver veltalen
het’var derfor spilt. Men det var fru Qvam ikke imot. Hun
var nu engang ikke glimrende paa de store møter. Og
enkeltmedlemmerne kjendte ingen av hendes mulige med
beilere fra foreningerne. De stemte med hende i alle saker.
Det var utenfor Kristiania og ikke mindst i de av
sides strøk av vort vidtstrakte land, at fru Qvam fandt de
fleste og de ivrigste av disse enkeltmedlemmer. Hun vandt
frem til de mange ensomme i bygderne. Og hun forstod
aa vække deres tillid. Hun var datter av en godseier; hun
hadde seiv styrt gaardsbruk, hun var fortrolig med landsens
stel og landsens lænkesæt. Hun hadde interesse for stald og
grisehus; hun kunde snakke om fæ som om folk. Hun var
diplomat i fjøset som i ministerhotellet. Hun reddet kvinde
saken fra aa bli en kristianiabevægelse.
Fru Qvams betydning var i det hele tat, at hun gjorde
kvindesaken større.
Hun forstod før de Heste andre, at skulde kvinderne
vinde frem politisk, maatte de først skaffe sig en position paa
235

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:43:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1915/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free