Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere: V. Fru Qvam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
andre samfundsfelter. De maatte vise, at de kunde gi og
ikke bare kræve. Med fint skarpblik forstod hun straiks, at
det var lettest for dem aa gjøre sig gjældende, hvor (det
gjaldt kampen mot sygdom og nød. I 1896 stiftet hun
«Sanitetsforeningen» ; fra aarhundredskiftet begyndte hun
gjennem den et maalbevisst og utrættelig arbeide mot tuber
kulosen. Alt dengang saa hun, at her var der en samffunds
sak av rang aa ta op. Mange herrens aar senere kom lægerne
og gjorde den samme opdagelse.
Fru Qvam fandt ønsket om kvindestemmeretten i en klik.
Hun skapte det om til et landskrav. Hun gav desuten im
pulser til de svenske og danske kvinder. Det er ikke bare
for bevægelsen i Norge hun har hat betydning. Over hele
Norden har hun virket ved sine kloke og veloverveiede raad.
Efteråt Susan Brownell Anthony og Carrie Chapman Gatt
hadde skapt den internationale kvindestemmeretsbevægelse.
har hun ogsaa i beskedenhet prøvet aa gjøre sig gjældende
inden denne. Men hendes übehjælpsomhet i fremmede sprog
og hendes mangel paa oratoriske evner har hindret hende i
aa spille nogen rolle der. Som kongresrepræsentant staar
hun ogsaa langt tilbake for Gina Krog.
Da fru Qvam overtok ledelsen, hadde bevægelsen sit
teoretiske utgangspunkt i de selverhvervende kvinders krav
paa like politisk ret med de selverhvervende mænd. Men det
er ikke det kvasimandlige syn, som kan tilføre det offentlige
liv de kvindelige impulser. Skal bevægelsen kunne gi, da
maa det være ved aa føre en liten smule av hjemmets aand
ut i samfundet. Fru Qvam forstod det. Hun fik de gifte
kvinder med. Hun samlet en dobbelt strømning: frøken
bevægelsen som vil ta, og mødrebevægelsen som vil gi; hun
fik med baade frøknerne, som vil magten for sin egen skyld,
og mødrene som vil ha den for sine sønners skyld. Og
rolig og bestemt hindret hun, at det tvesidige utgangspunkt
førte til splidagtig politik.
Før fru Qvams tid hadde bevægelsen krævet stemrneret
for de kvinder, som svarte en bestemt skat. Fru Qvarn fik
formet et forlangende om samme ret for de kvinder, som
levet i helt eller delvis formuesfællesskap med mænd, som
opfyldte det samme skattekrav. Derved gav hun uttryk for
en rigtig samfundsmæssig vurdering av hustruens stilling.
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
