- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtyvende aargang. 1915 /
295

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Matti Aikio: Blodakeren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hlodakeren.
officersaand. Nu har imidlertid denne krig git de første tegn
til, at seiv dlen største opbydelse av en mod net og dristig
beregningskuinst ikke længer strækker til. Det er kommet
derhen, at oigsaa i krigen begynder døden at bli forfærdelig,
ikke der, hvor hærene og flaaterne støter sammen, oghvor
masseraserielt faar utfolde sig og nøitralisere smerten og
rædselen, unider en dommedagsmusik fra kanoner og basuner,
men der hvor mandskaperne gaar tilgrunde under en tru
ende stilhet, uten saa meget som et stimulerende glimt av
fienden. Krigsondet tar til at spøke for stygt som en almæg
tig ensidighett, det holder paa at -miste sin motpart: det men
neskelige m.ods tilstrækkelighet. Derfor maa det seiv gaa
tilgrunde, føir eller senere, eller gaa i smeltedigelen. Men
om det skad bli denne krig beskaaret at minere den
sidste mening ut av ondet, det vet ingen, det maa vi desværre
tvile paa.
Men de mænd, som nu har ledelsen og ansvaret og
har samlet de største og tyngste indtryk, de, som med
sit eget liv som indsats, har været rede til at stadfeste
sine respektiive folks vilje til livet, de vil ogsaa ha del
moralske m<od til at avgi sit centnertunge vidnesbyrd om,
at krig snart ikke er krig mere, men et tøilesløst spil med
blindt villige og næsten grænseløst potenserte naturkræfter.
Dette er delvis allerede en kjendsgjerning og er den fuld
vegtige forutsætning, som maa til, foråt ogsaa det rike, som
heter krigsondet, skal bli splidagtig med sig seiv det er
ihvertfald alltför haardt til at kunne opløses i noget saa søtt
og godt som et fredsønske.
Men det er livets lov, at nåar kræfter, som fra urtiden
av har behersket menneskeheten og det ganske liv, kulmi
nerer og nærmer sig sin undergang, sin forvandling, saa skei
det i utskeiellsens tegn. Allerede denne krig har git retningen,
det har viist sig, at jo fuldkomnerc og omfangsrikere de
tekniske midler i krigens tjeneste blir, des mere desperat og
hensynsløs blir de enkelte krigførende magters kamp for at
hold sig oppe hver ny opfindelse slaar hundre folkerets*
paragralfer ihjel. Og det blir herefter ikke bare alliancer og
ententer, soin kommer til at lede ind mot det store dragsug,
de nye veiler gjennem luften og våndet og over den ganske
jord økes i rnæsten geometriske rækker, samtidig som tids-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:43:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1915/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free