Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Vullum: Krigen og kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Vullum.
trodde paa Zions ög Jerusalems fald. Juda kuinde ialfald ikke
undgaa at bli en vasalstat under Assyrien, mæn derav fulgte
med nødvendighet efter de tiders tro og tænikemaate, at de
assyriske guder maatte ha i det mindste nogeni andel i magten
over jødefolket og dets skjæbne. Der maatte ;av jøderne ydes
de assyriske guder dyrkelse. Profeten Micha iforutsa, at Jeru
salem vilde forvandles til stenrøser, og over Zitons grund mure
skulde plogfuren dragés. Som nævnt trodde ægsaa Jesaja paa
den nære undergang.
Men det var en tro, som var haard at gaai paa, og Jesaja,
som vi andetsteds fra vet, var en virkelig gløgg politiker, ændret
ogsaa sin opfatning. En tyve aar senere angreep den assyriske
hær, efter et hærtog mod endel fønikiske bryer, Jerusalem.
Men byen reddedes. Der utbrøt pest i assyrerrhæren. Denne
maatte trække sig tilbake. Juda vedblev som wasalstat. Kong
Hiskia maatte betale store summer i guld og sølv. Juda
blev frygtelig herjet. Men Jerusalem og Zion .stod. Det vites
ikke, men det antages, at det var denne begivenhet, som
bragte Jesaja til at ændre sin opfatning og uttforme det til et
dogme, som skulde troes, at Jahve ikke vilde lea sin bolig falde.
Mere skulde der ikke til. Jesaja og hans sanntid trodde med
ham, at i motsætning til de døde av menneeskehænder for
færdigede gudebilleder, bodde, som det heten’ hos Habakuk,
«Jahve i sit hellige tempel, stille for hans amsigt al jorden»!
Hundrede aar hadde denne tro til at rotfæste og forgrene sig.
Den hele kultus i landet og for landet omordlnedes efter den.
Jahve hadde jo holdt formelig med David sit indtog paa
Zion. Men for det at kunne saa mentes cder, saa likefrem
tok man det maatte han forlate sine gamlle helligdomme,
hvor han tidligere hadde været dyrket, og hvor de glade
religiøse fester hadde været feiret til hans ære;. Paa de steder
var han ikke at tinde mere. Jahve hadde siin ild i Zion og
sin arne i Jerusalem, og for at møte sin sud maatte ved
de store høitider alt folket drage op til Zionssstaden. Rundt
om i landet kunde hans bud og befalinger hioldes og skulde
de höides, men kun i sit tempel i Jerusalem kunde Jahve
tilfulde æres og dyrkes. Og et fast hævdet sted for dyrkelsen
var en nødvendighet endnu efter de tiders omfatning. Hvor
ledes det gik indbyggerne i det nordisraelitiskæ rike, da dette
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
